AOC udvider sortimentet af B2Bskærme

Så har AOC igen gang i nye skærm. Denne gang udvider de deres 90-serie med QHD-skærmen AOC Q2790PQU til september. Skærmen er rettet mod virksomheder og hjemmekontoret og satser derfor meget på ergonomi

Ryg- og nakkesmerter er blandt de mest almindelige sundhedsproblemer forårsaget af kontorarbejde og har stor betydning for ansattes velbefindende. Skærme med ergonomiske indstillingsmuligheder kan hjælpe ansatte med at finde en komfortabel og sund stilling, når de arbejder. Modellerne i AOC 90-serien – I2490PXQU, I2790PQU og Q2790PQU tilbyder 130 mm højdejustering, -5°/+25° hældning, 165°/+165° drejning og 90° rotation (pivot).

Træthed i øjnene er et andet almindeligt problem, som folk i kontorarbejde ofte oplever. For at øjnene ikke skal anstrenges, er alle skærme i AOC 90-serien derfor også udstyret med Flicker Free teknologi, som ændrer skærmens lys uden Pulse-Width Modulation (PWM), således at forstyrrende flimren reduceres.

Smalle kanter til setups med flere skærme

To eller flere skærme side-om-side højner produktiviteten betydeligt, hvilket er grunden til at arbejdsstationer med flere skærme er blevet normalt på mange kontorer. Den ekstra arbejdsplads lader brugere anvende flere forskellige applikationer og filer på samme tid uden konstant at skulle flytte, lukke og minimere vinduer. På den måde bliver det meget lettere at sammenligne to eller flere dokumenter side om side. Takket være de næsten usynlige kanter på alle skærme i 90-serien, er det muligt at få en strømlinet oplevelse med flere skærme i brug uden de irriterende forstyrrelser mellem skærmene.

Høj opløsning

Et andet aspekt, som er vigtigt at tage højde for, når det kommer til store skærme, er opløsningen: jo flere pixel en skærm har at byde på, desto flere programmer og visuelle detaljer kan blive vist på samme tid. Langt de fleste af AOC 90-seriens modeller er derfor fuld-hd skærme. Undtagelsen er den kommende AOC Q2790PQU som byder på en endnu højere opløsning i QHD på 2.560 x 1.440 pixels og er ideel for krævende professionelle brugere, som vil kunne drage nytte af endnu mere plads til at redigere videoer, se detaljerede regneark og andre applikationer.

Energieffektiv

At spare på energiforbruget sænker ikke blot omkostningerne, det gavner også miljøet. Skærmene i 90-Serien er designet med omtanke for bæredygtighed og effektivitet, hvorfor de er certificeret med eksempelvis Energy Star, EPEAT og TCO. Derudover betyder E-saver softwaren, at skærmen automatisk slår over på dvale, når brugeren er væk. Samtidig sørger skærmens Eco-mode for at tilpasse skærmens indstillinger til forskellige typer af indhold (tekst, internet, gaming, film, sport) for at minimere energiforbruget.

Læs også:

Panoramaudsigt på din computerskærm MMD, firmaet bag Philips-monitors, sender nu en ny kæmpeskærm på markedet. Den er en del af serien med Philips UltraWide-computerskærme, og hedder Phi...
Ny skærm til gameren Dem der nyder at spille på deres computer ved godt, at Gamescom er lige oppe over, og det er i den forbindelse at AOC nu sender deres nye 240Hz-gaming...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?