Her er app’en der får dig til at falde i søvn

Sengeproducenten Auping har lige lanceret deres mobil-app, Auping Better Days. Den måler din søvnkvalitet og –mønster – samtidig kan den rådgive til din fremtidige madras

auping

Den nye app fra Auping, der er bedst kendt for at producere madrasser, har fremstillet en app til din mobiltelefon. App’en bruger mobilens indbyggede gyrometer, mikrofon og bevægelsessensor til at måle brugerens søvncyklus.

Efter fem nætters brug, fremstiller app’en en personlig søvnprofil og fortæller hvor god søvnen har været, hvor mange gange man har været vågen, hvor længe man har sovet og så videre. Det er set før, men det der er lidt nyt omkring denne app, er at den også fortælle hvor udfordringerne ligger og kommer med søvntips til forbedring af søvnen.

Men det er naturligvis ikke kun en app til at bedømme søvnen. Auping har også udstyret app’en med et værktøj til madrasrådgivning. Denne del af app’en gør brug af kameraet så brugeren kan se, hvordan hans eller hendes ryg er placeret på madrassen og måle den ergonomisk korrekte liggestilling ud fra brugerens vægt, højde, skulder-, talje- og hoftebredde.

App’en er baseret på tysk og hollandsk søvnforskning og kombinerer de nyeste digitale teknikker, brugerens personlige præferencer og udfordringer samt Aupings mange års erfaring i og omkring søvn, senge og madrasser.

Nu har vi ikke testet app’en er på redaktionen, men umiddelbart ville det undre os hvis app’en ikke kom og foreslog en Auping-madras.

Vi synes dog at det er en rigtig god ide med en app der kan hjælpe med til at få styr på søvnen, og hvis du ikke har et smartwatch der kan hjælpe med til at få styr på søvnen.

Vågn rigtigt

En anden smart ting som Auping har indbygget i app’en, er et intelligent vækkeur. Et menneskes nattesøvn består af fire forskellige faser; mild-, let-, dyb- og REM søvn. Når vi vågner i den dybe søvnfase kan det tage op til en time før hjernen fungerer optimalt. Når vi derimod vågner i den lette søvnfase, føler vi os friske med det samme. Det intelligent vækkeur vækker brugeren på det rette tidspunkt i søvncyklussen.

Søvnens betydning

Vi bruger ca. en tredjedel af vores liv på at sove. Søvn er en dagligt tilbagevendende tilstand, hvor vores krop og sind falder til ro, og dagens indgående tanker og informationer bearbejdes og arkiveres. Søvnen er vigtig for vores vækst og hukommelse samt regenerering af kroppens muskulatur. Og hvis vi har sovet dårligt eller for lidt, påvirker det vores hjernefunktion, så hukommelse, koncentrationsevne, talefærdigheder, reaktionstid og beslutningsevne, fornemmelse for tid, rum og planlægning forringes. Endvidere påvirker det vores psykiske og fysiske sundhed. Dårlig eller for lidt søvn kan f.eks. påvirke vores humør og udholdenhed, mens god søvn giver os mere energi og en bedre fysisk form. Søvnen gør det nemlig muligt for kroppen at restituere oven på dagens anstrengelser. Produktionen af væksthormon topper, celledelingens hastighed stiger, og vi tanker mentalt op.

Søvn er en kompleks proces i hjernen, der påvirkes af et væld af interne og eksterne faktorer. Hele søvnprocessen, fra vi går i seng, til vi står op, kan inddeles i fire faser:

1. Forberedelsen

Gaben, sviende øjne og tunge øjenlåg. Det er kroppens måde at fortælle os, at den har brug for ro efter en periode med mental og fysisk aktivitet.

2. Indsovningen / den milde søvn – også kaldet døsighed

Under indsovningen falder kropstemperaturen. Det sker ved, at kroppen afgiver væske (transpiration), som fordamper fra huden. Det er derfor vigtigt at have en god udluftning i soveværelset samt en ventilerende madras og seng.

3. Søvnen

Selve søvnen består af forskellige cyklusser. Efter hver cyklus glider vi ind i et mellemstadie, hvor vi kortvarigt er vågne. Vi vågner i gennemsnit 7-10 gange hver nat, for det meste uden at være bevidste om det.

I hver cyklus på ca. 1½ time gennemgår vi følgende tre faser:

Den lette søvn: Den første søvnfase er let og kort. Det sker kun nogle få gange hver nat, at vi er i denne fase. Første gang det sker, falder vi stille hen, og musklerne begynder at slappe af. Herefter falder pulsen og kropstemperaturen.

Den dybe søvn: Efter ca. 20 minutter er kroppen og hjernen særlig afslappet. Det er her, hjerneaktiviteten er lavest. Derfor kalder man også stadiet for den dybe søvn. I den dybe søvn er der mindst risiko for, at vi vågner spontant, og det er her, vi er sværest at vække. Den dybe søvn er meget vigtig for vores fysiske og psykiske restitution og sundhed.

REM-søvnen: Efter ca. 30 minutter i den dybe søvn sker der noget besynderligt – hjernen og kroppen bliver aktive. I stedet for at slappe af begynder hjertet at slå hurtigere, åndedrættet bliver overfladisk, og øjnene bevæger sig hurtigt fra side til side. Vi er gledet over i REM-søvnen – som står for Rapid Eye Movements. Det er i denne fase, vi drømmer. Herefter vågner vi kortvarigt, og der starter en ny cyklus, hvor vi igen glider ind og ud af de forskellige faser.

4. Opvågningen

Hen på morgenen bliver perioderne med dyb søvn kortere, så der sker en mere gradvis overgang til den vågne tilstand. Når vi vågner, stiger kropstemperaturen. Det er noget, kroppen gør af sig selv, nærmest som om det biologiske ur tænder for varmen.

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?