Apples klar med ny iPad og iPhone

Ny iPad Pro, ny iPhone blev lanceret på Apples produktlancering

ipad pro

Den største nyhed er nok Apples nye iPad Pro og iPhone. Begge er kommet på markedet som mindre udgaver af eksisterende enheder, men Apple lover at der er masser af hestekræfter i de nye i-enheder.

iPad Pro er derfor nu kommet i en 9,7″ enhed, hvilket svarer meget godt til de klassiske iPads i størrelse. Men den har hardware der næsten er identisk med den du finder i den 12,9″ store iPad Pro som vi har testet her på redaktionen.

Vægten er kommet lidt ned, og den vejer nu under en halvt kilo, og har fået en ny professionel Retina-skærm med større lysstyrke, bredere farveområde, mindre genskin, Night Shift-tilstand og ny True Tone-skærmteknologi, der dynamisk justerer hvidbalancen.

Ydeevnen sikres af en 64bit A9X-processor, så Apple lover at der er kræfter der kan måle sig med de fleste bærbare computere.

Den har fået fire HiFi-højttalere der er dobbelt så kraftige som på den gamle iPad Air 2, et nyt 12MP iSight-kamera der kan bruges til at tage Live Photos og optage 4K-video, og et 5MP Facetime HD-kamera.

Så specifikationerne ser ganske fornuftige ud, og det er dejligt at se, at Apple har lyttet til de mange brugere der gerne ville have ydelsen fra iPad Pro, men størrelsen fra deres iPad Air.

9,7″ iPad Pro fås i sølv, space grey, guld og en ny metallisk finish i rosafuld til priser fra 5.299 kroner inkl. moms for WiFi-modellen med 32GB og 6.399 kroner inkl moms for WiFi +Celluar-modellen med 32GB. Begge modeller kan forresten fås med 32, 128 og 256GB hukommelse.

De kan forudbestilles hos Apple.com fra d. 24. marts, og kommer til forretningerne i starten af april.

Den nye lille iPhone

Samtidig sendt Apple deres nye iPhone på gaden. Denne gang har de droppet tallet, men kalder den blot for iPhone SE, hvilket primært betyder, at det er en lille smartphone. Størrelsen på skærmen er blot 4″, men den har samme processor som iPhone 6s og 6s Plus, nemlig 64bit 9A-chippen. Det giver os en smartphone der er mindre end 5s og som har samme ydelse som en 6s. Hmm – en gammel smartphone i nye klæder?

Den har også et 12MP iSight-kamera der håndterer Live Photos (hvem brugte lige det?) og 4K-video, og så har den (naturligvis) Touch ID med Apple Pay.

Cpu’en er også med til at sikre en god grafikydelse og en længere batterilevetid. Den understøtter også flere forskellige 4G LTE-bånd og Voice over LTE og WiFi-opkald til bredbåndsopkald.

Apple er meget stolte af deres 12MP iSight-kamera med Focus Pixel-teknologi, der giver hurtigt fokus. iPhone 5SE har også en billedsignalprocessor der er designet af Apple og avanceret støjreduktion.

iPhone kan fås i samme farver som 9,7″ iPad pro, og fås med 16 og 64GB, og prisen starter fra 3.699 kroner. Som med iPad Pro kan den forudbestilles fra d. 24. marts og den ender i forretningerne i starten af april.

iphone se

Læs også:

Nej – Apple gør IKKE din iPhone langsommere Rygterne er der hver eneste gang Apple sender en ny iPhone på gaden, nemlig at Apple bevidst gør den gamle iPhones langsommere for at få folk til at o...
Apple presser priserne op for alle smartphones Tech-Test har snakket med Annette Zimmermann, Research Vice President for Personal Technologies hos Gartner. Hun har længe fulgt markedet for personli...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2006 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?