Bærbar højttaler lover 24 timers afspilningstid

Det er den nye bluetooth-højttaler, Beoplay A1 fra B&O Play der lover den imponerende lange batterilevetid. Samtidig er det den mindste bluetooth-højttaler de har lanceret til dato

beoplay a1

Højttaleren er designet til et liv på farten, og det er den prisbelønnede designerf Cecilie Manz der står bag dens udseende. Den er udformet så den passer lige ind i hånden og den lover en lyd der langt overgår størrelsen.

Beoplay A1 har, ud over den ringe størrelse og lange batterilevetid, en integreret mikrofon, så det også er muligt at bruge den som håndfri installation, skulle du modtage opkald mens du lytter til musik.

Beoplay A1 har et kuppelformet aluminiumskabinet, som giver den et meget elegant udtryk, og så har det den dobbelte funktion, at de beskytter teknologien inde i højttaleren.

Fordi den er designet til at være ultrabærbar, er der ingen knapper eller ben der stikker ud fra højttaleren, og overfladen er robust nok til at klare hverdagens knubs.

Lyden i højttaleren er certificeret som Bang & Olufsen Signature Sound, hvilket betyder, at den er baseret på over 90 års erfaring med lyd.

Den har også en dedikeret DSP-algoritme der har avanceret high slope-filtering, der sætter højttaleren i stand til at skabe et bredt og rumlig 360-graders lydbillede.

Den måler kun 133 x 48 mm og vejer sølle 600 gram, og den har et neodynium-magnetsystem og kraftige effektforstærkere der leverer bas helt ned til 40 Hz.

Her på redaktionen synes vi at Beoplay A1 lyder utrolig spændende, og vi glæder os til at få den en tur ind på testbænken.

Beoplay A1 skulle være på gaden nu, og den har en pris på 1.999 kroner.

Læs også:

B&O PLAY præsenterer Beoplay M3 B&O PLAY har lige lanceret det mest kompakte medlem af sin familie af trådløse højttalere: Beoplay M3. Beoplay M3 har masser af power på egen h...
Bose Lancerer lille bluetooth højttaler SoundLink Micro måler kun 9,83 cm i bredden og 3,48 cm i dybden og har en vægt på beskedne 290 g. Men det betyder ikke at du kommer til at give køb på...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1748 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?