Battlefield multiplayer-beta får officiel dato

Hardcore Battlefield-fans har efterhånden vist det i nogle dage, men nu er datoen officiel

Battlefield hardline

Xbox Store afslørede datoen få den åbne multiplayer-beta for nogle dage siden, men nu annoncerer Visceral Games og Electronic Arts i en pressemeddelelse, at Battlefield Hardline vil gennemføre en åben multiplayer-beta fra den 3.-8. februar. Betaen bliver tilgængelig for alle spillere overalt på kloden til PC, PlayStation 4, PlayStation 3, Xbox One og Xbox 360.

Visceral Games lancerede desuden i dag en ny trailer, som giver spillerne et mere detaljeret indblik i, hvordan nyskabelser indenfor historiefortællingen, spiltempoet og de strategiske udfordringer i både single- og multiplayer.

“Det allervigtigste for vores udviklingshold er forholdet til medlemmerne af vores community. Deres passion tænder op under vores, og deres feedback har virkelig været med til at gøre Hardline til et bedre spil,” sagde Steve Papoutsis, leder af Visceral Games og ledende producer på Battlefield Hardline. “Vi håber, de vil gå spilamok med betaen næste uge og er sikre på, at vi vil få en masse feedback, så vi kan fortsætte arbejdet med at finpudse spillet.”

Oprindeligt stod Hardline til at udkomme i efteråret sidste år, men Electronic Arts udskød udgivelsesdatoen, fordi Battlefield 4 blev kritiseret for at være upoleret og fremskyndet af fans og anmeldere – noget Visceral Games og EA har lært af.

Den åbne beta vil indeholde tre forskellige baner og spilvarianter, som præsenterer den unikke og fiktive ”politi og røvere”-verden. Den helt nye ”Hotwire”-spilvariant udvider slagmarken med vilde biljagter, hvor forbryderne skal forsøge at stjæle en række udvalgte biler, mens politiet prøver at få fat i køretøjerne igen. I Hotwire, som bliver tilgængelig på to af banerne i betaen (”Downtown” og ”Dust Bowl”), vil chancerne for succes afhænge af holdenes evne til at samarbejde og styre bilerne med præcision. Spillerne kan også opleve Battlefield-seriens klassiske spilvariant “Conquest” på Dust Bowl-banen i form af episke slag for op til 64 spillere**. Derudover vil betaen præsentere ”Heist” – endnu en ny spilvariant, der får sin debut i Battlefield Hardline. Man kan prøve Heist på ”Bank Job”-banen, hvor man som kriminel skal forsøge at gennemføre det helt store kup og bryde ind i en bankboks, mens man sikrer sit bytte på forskellige nøglepunkter på banen, samtidig med at et hold af betjente samarbejder om at forhindre forbrydelsen.

Battlefield Hardline-betaen vil også give adgang til det fulde omfang af spillets multiplayer-udviklingsmuligheder, som bl.a. byder på nye og anderledes våben, køretøjer, gadgets og udstyr. Spillerne bliver nødt til at udtænke nye strategier på slagmarken. Du skal eksempelvis gøre brug af hurtige flugtmuligheder som zipline og muskelbiler. Du kan også benytte de helt nye taktiske muligheder i form af blandt andet entrehager og evnen til at bremse modstanderne med ikke-dødbringende midler såsom strømpistoler.

Derudover vil betaen give et første smugkig på en anden spilmulighed kaldet ”Hacker”. Her løftes begrebet ”overvågning” til helt nye højder, når én spiller på hver side får chancen for at hacke slagmarken på forskellige måder. Du får muligheden for at hacke overvågningskameraer, udpege modstandere og udvælge bestemte områder, som dit hold skal angribe eller forsvare. Hacker-muligheden vil være tilgængelig i alle betaens spilvarianter.

Battlefield Hardline overfører de vilde og destruktive øjeblikke, som du kun finder i Battlefield, til LA og Miami og skaber dermed en kaotisk bykrigsoplevelse.

Battlefield hardline
Battlefield hardline

Læs også:

PlayStation leger med Danmarks mørkeste hemmelighe... I forbindelse med dagens udgivelse af The Order: 1886 har PlayStation Danmark udsendt en kryptisk pressemeddelelse med et link til hjemmesiden http://...
Vær opmærksom på GTA V dataoverførelsesproblem Grafikken er blevet smukkere og mere detaljeret. Gaderne emmer af mere liv. Alting er blevet flottere i den forbedrede version. Hvis du har spillet GT...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?