Call of Duty: Black Ops III afsløret

Alex Mason sendes på nye, hemmelige missioner. Activision løfter sløret for nyt Black Ops-kapitel

call of duty

Internettet, verdens bedste rygtemølle, har summet med gisninger, om Activision arbejdede på Call of Duty: Black Ops III. Spilforlaget har sendt forskellige hints ud til fans af Black Ops II, og det satte gang i spekulationerne.

Nu er det sikkert og vist, at Treyarch arbejder på Black Ops III, og det har spilstudiet gjort i tre år ifølge et blogindlæg på Call of Dutys officielle hjemmeside. Indlægget afslører også, at Activision fortæller mere om spillet den 26. april, og det vil udkomme senere på året.
Indtil da kan du se teaser traileren for Black Ops III, der nævner Alex Mason – hovedpersonen i de tidligere spil.

Kommentar til artiklen?