Editors choice

TEST: Elite 8 Active – et fedt træningsheadset, men bassen dominerer for meget

For ikke så længe siden lancerede Jabra to helt nye headsets, Elite 10 og Elite 8 Active. Førstnævnte testede jeg for nyligt, og nu er turen så kommet til Elite 8 Active. Læs testen af Elite 10 her. Som jeg allerede har nævnt skulle headsettet være verdens mest hårdføre headset, det hævder Jabra da, og jeg har absolut ingen grund til at tro at det er forkert. Faktisk oplyser de at headsettet er testet i henhold til US Military Standard for hårdfør elektronik, (810H), og at den test omfatter alt lige fra høj fugtighed og høje temperaturer til regn og højder. Headsettet er fuldstændigt vandtæt ned til 1,5 meter vand med en IP68-klassificering. Derudover er headsettet testet med Highly Accelerated Corrosion Testing (HACT), og den test kræver, at ørepropperne består 11 testcyklusser inklusiv 2 timer i 40 graders varme med en luftfugtighed på 93%, 15-minutters test med sprøjt af saltvand og 15-minutters varmetørringstest ved 40 grader, for at bevise, hvor meget de kan modstå. Så langt så godt, jeg har prøvet at kaste dem ned i vand og lytte til dem derefter, det var absolut intet problem. Headsettet er helt sikkert rigeligt holdbart til at jeg kan træne med den uden problemer. Installation (næsten) problemløs Headsettet understøtter let installation, hvor man bare vælger det i app’en, og så burde det være klaret. Men helt så let går det altså ikke her. Knappen ‘Pair’ åbner bare en tom dialogboks, men heldigvis beder headsettet mig, om at åbne Bluetooth-menuen og finde headsettet …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Galaxy Tab S9+ – imponerer over hele linjen

Skal du have toppen af poppen når det kommer til tablets, så er det ikke til at komme udenom Samsungs topmodeller. Det gælder ikke mindst deres nye Galaxy Tab S9+ som jeg har testet et stykke tid. Alt lige fra design, skærm og vægt til medfølgende S Pen, kreative muligheder og ikke mindst pris ligger i den høje ende. Noget af det første der slog mig da jeg modtog tabletten til test, var størrelsen – eller rettere tykkelsen. For pokker tage mig, Samsung har gjort den tynd. Med en tykkelse på kun 5,7mm er det uden tvivl den tyndeste tablet jeg endnu har arbejdet på, og jeg frygtede faktisk i begyndelsen, at det skulle få den til at føles mindre robust. Men det er ikke tilfældet – den føles fuldt ud lige så robust som tidligere modeller. Vægten ligger på 581 gram (for WiFi-versionen) og 586 gram (for 5G-versionen), hvilket gør at den er oplagt at tage med når du skal ud. Omend jeg klart vil anbefale at man bruger et cover til den. For selvom Samsung siger at de har fremstillet den af materiale der er svært at ridse, så er der ingen grund til at tage chancen, slet ikke med en tablet til denne pris. Hvad jeg dog ikke helt kan forstår er at Samsung har beholdt en relativ stor kant/bezel rundt om skærmen. Jeg ved at de sagtens kan lave skærme med mindre kant, og jeg synes at en tablet til så høj en pris som denne, …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Galaxy Z Flip5 – en fed foldbar smartphone

For ikke så længe siden lancerede Samsung deres nye foldbare smartphones, Flip5 og Fold5. Jeg har testet førstnævnte et stykke tid, og jeg er helt vild med den. Det betyder ikke at den ikke har sine mørke sider, men personligt er jeg altså faldet for den. En af de ting der har fået mig til at falde for Galaxy Z Flip5 er, at den er super elegant, giver mig en fuld mobil når den foldes ud, og har masser af funktioner når den er klappet sammen – når ja, og så kan den let ligge i lommen, uden på nogen måde at være irriterende. Flip5 er en såkaldt clamshell mobil, hvilket betyder at den folder sammen over den horisontale midterlinje, og ikke lodrette (som f.eks. Fold5 gør). Det betyder at den forvandler sig fra en 6,7″ smartphone til en i omkring halv størrelse med en lille skærm på forsiden. Her pauser jeg så lige, for her kommer to fede ting Samsung har forbedret i forhold til forgængeren, Flip4. For det første er mobilen nu samme højde når den er foldet sammen, hvor den tidligere model var et par millimeter højere ved hængslet end ved åbningen, så er det ikke længere tilfældet. Samsung har udviklet et nyt hængsel, og udover at det skulle være langt mere holdbart, så gør det også at mobilen nu har samme tykkelse over det hele når den er foldet sammen. Det giver altså lidt ekstra. Herudover så har Samsung også ændret den lille skærm der er …. (læs mere her)
Gold

TEST: Logi Dock – en fed dock og ditto højttaler

Mit skrivebord er, stort set altid, et rod af ledninger til diverse enheder, til skærme, til strømforsyninger, opladere, webcams, mobiltelefoner og meget mere. Så jeg var ret spændt på at teste Logi Dock, der lover at kunne eliminere (en stor del af) rodet på skrivebordet. Logi Dock i sig selv er en relativ neutral enhed. Den kendte grå farve fra Logitech, designet som en skråtstillet kasse der skal stå foran dit skrivebord. Det lyder måske kedeligt, men faktisk er designet ganske elegant, og den skæmmer absolut ikke på skrivebordet, og kan den fjerne ledninger for mig, så bliver den faktisk langt mere attraktiv i mine øjne. Jeg kom hurtigt i gang med at bruge Logi Dock, den skal nemlig som sådan ikke installeres. Den skal bare tages ud af boksen og så sættes til strøm. Her er det så man lige skal være opmærksom, for den har en ret stor strømforsyning med. Men det viser sig at have en god årsag, for Logi Dock er faktisk stærk nok til at kunne levere strøm til f.eks. din skærm og laptop på samme tid. Logi Dock kan også levere strøm til opladning af smartphone og højttalere, og på den måde kan du faktisk slippe for rigtig mange ledninger og kabler fra skrivebordet og til stikkontakten. Naturligvis kan du ikke undvære et kabel fra dock til f.eks. skærm, men du kan bedre få styr på kablerne, når de alle samles. Men udover at være ledningscentral så kan Logi Dock et par tricks mere. …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Shokz OpenFit giver fed lyd med ny teknologi

Det er efterhånden flere år siden jeg testede et headset fra Shokz første gang. Det var første gang jeg prøvede et headset baseret på bone conduction-teknologien, og det var en meget speciel oplevelse. Lydoplevelsen var dog ikke altid den bedste, og det var ikke verdens mest betjeningsvenlige. Nu har de sendt et helt nyt headset på gaden, OpenFit, der har droppet at sende lyden ind i hovedet på dig via knoglerne, og i stedet bruger det en teknologi de kalder for DirectPitch, hvilket i virkeligheden bare betyder at de sender lydbølgerne ind i øret på dig via et åbent design. Det betyder at du ikke skal have nogle øredutter ind i ørerne, og derfor kan du høre alt der sker omkring dig. Samtidig slipper du for nakkebøjle – OpenFit er et såkaldt True Wireless headset. Jeg har før testet headset der har et åbent design, og det har ikke altid været en succes – ofte mangler lyden en masse når det kommer til bas, så jeg var lidt forbeholden da jeg fik OpenFit til test. Men jeg skal også lige med det samme sige, at jeg godt kan lide tanken om, at der ikke skal noget ind i øregangen, af to årsager. Dels fordi det kan være utrolig svært at finde et in-ear-headset der faktisk passer godt og komfortabelt i øret, dels fordi in-ear-headsets ofte lukker totalt af for omverdenen, og det er ikke altid super fedt. Spændende og effektivt design Designet er noget anderledes end hvad jeg havde forventet, …. (læs mere her)