Nyheder

TT0036: Kan high-end designet elektronik og miljøbevidsthed hænge sammen?

Vi er omgivet af gadgets i hverdagen, vi er storforbrugere af elektronik og det er med til at gøre vores hverdag lettere og mere behagelig. Men produktion af elektronik kan være en klimamæssig dyr, ikke mindst jo større og mere avancerede produkterne bliver. Jeg har snakket med Bang & Olufsen om, hvorvidt det er muligt at designe high-end-elektronik og stadig have fokus på klimaet, og måske endda nedbringe klimaaftrykket. I denne udgave af Tech-Talk fortæller Mads Kogsgaard Hansen om, hvordan den danske producent arbejder på at nedbringe deres del af CO2-udledningen og stadig fremstille produkter af høj kvalitet og i deres kendte design.
Nyheder

TT0035: Er internettet en klimasynder eller vores redningsplanke?

Internettet er årsag til rigtig meget CO2-udledning. F.eks. mener Forbrugerrådet Tænk, at 2 timers streaming svarer til 12 kilometer i bilen, og Danmarks Naturfredningsforening siger at internettet står for 10% af verdens strømforbrug, og at internettet dermed forurener lige så meget som hele verdens flytrafik. Men spørgsmålet er om internettet kan gå fra at være klimasynder til at være med til at redde vores hårdt prøvede klima. Det snakker jeg med Leif Katsou Oxenløve, professor på DTU, om. Han forsker i teknologier der gør internettet mere effektivt, og han er ikke i tvivl om, at internettet, og tilhørende teknologier, er en del af løsningen og ikke af problemet.
Nyheder

TT0034: Gadgets, elektronik og klimaet

En laptop koster mellem 200 og 500 kg CO2 af fremstille, hvilket svarer til at du kan køre mellem 10.000 og 25.000 km i din (fossildrevne) bil. Samtidig smider vi vores gadgets ud alt for tidligt, og derved skaber vi enorme mængder elektronikaffald – i 2021 producerede vi i Danmark alene 254.934 tons, og det kommer primært fra småelektronik, mobiltelefoner, computere og tv. Men vi kan gøre rigtig meget som forbrugere, ikke mindst beholde vores gadgets et par år længere. Men vi kan også vælge at købe genbrugte, genanvendte eller fornyede produkter (kært barn har mange navne). For at høre mere om netop den type produkter, har jeg snakket med Emma Jefelt, marketingsansvarlig i den danske afdeling af Refurbed. Refurbed har specialiseret sig i at samarbejde med virksomheder der fornyer produkter der tidligere har været ude hos en forbruger. Emma Jefelt fortæller i denne podcast om, hvor meget gadgets belaster miljøet i produktion, hvor meget vi kan spare miljøet for ved i højere grad at købe fornyede produkter og ikke mindst – så fortæller hun at hun håber, at vi fremover bare vælger at beholde vores gadgets længere – det er den bedste måde at nedbringe klimaaftrykket på. Emma Jefelt har mange spændende, og ikke mindst overraskende, pointer i denne podcast, og hun ser en god og positiv udvikling i vores holdning til genbrugte gadgets. Men lyt med her – Emma Jefelt er værd at lytte til.
Nyheder

TT0033: Nyhedsbreve – gode vaner og faldgrupper

Vi får alle nyhedsbreve. Nogle har vi selv tilmeldt os fordi vi har interesse i emne, andre får vi tilsendt fordi vi bare ikke kan komme ud af dem, og listen er lang. Men hvad er op og ned i denne verden? Lyt med i denne podcast, hvor Synne og jeg giver vores bud på, hvordan kommunikation, content og gode vaner kan hænge sammen i et nyhedsbrev.
Nyheder

TT0032: Kildekritik

Det fjerde indslag i denne podcast om kommunikation har fokus på kildekritik. Alt for mange mennesker tror på hvad de læser, og det kaster rigtig meget kommunikativ grus i maskinen. Det giver en udfordring for alt kommunikation, og derfor er det ekstra vigtigt at være helt sikre på, at hvad der bliver sendt ud, faktisk også er sandt. Hvad er din erfaring? Har du også problemer med at tro på, hvad du læser, husker du selv at tjekke det du læser, og kan det du skriver holde til en gang kildekritik?