Gadgets

Fra sofa til løbesko del 2: Tekniske og menneskelige udfordringer

Udfordringer og undskyldninger er der nok af, når det kommer til at blive indendørs på sofaen i stedet for at tabe sig og komme i form. For to uger siden bliver min søn født, og det betyder, at træningen sættes på standby midlertidigt. Mit udstyr skal få mig tilbage på løbesporet, og ”babyvægten” skal nedbringes. Junkfood, snacks og andet godt til sidebenene dominerer kosten, og dommen er nådesløs, da jeg vover mig op på kropsanalysevægtene, jeg tester. Resultatet er, at jeg har taget to kilo på i forhold til, da jeg startede træningsbloggen. Og jeg skal være ærlig; trænings- og sundhedsgadgets er mindre interessante end en nyfødt baby, surprise. I ugerne efter fødslen har jeg dog tiden til at klargøre de forskellige kropsanalysevægte, løbeure og headsets. Derfor handler anden del af blogserien om mine meget blandede indtryk af opsætningen og den første brug – du kan læse første del her, hvis du vil vide mere om priser og funktioner. Gadgets kan gøre livet lettere, men bestemt også gøre livet mere besværligt. Især Garmin har sat min tålmodighed på prøve. Forberedelse af TomTom Adventurer Bagsiden af træningsuret er, at opsætningen er lettere tidskrævende, før du kan spænde løbeskoene og komme ud af døren. TomTom Adventurer kræver 15-20 minutters forberedelse, før uret er klar til brug. Fair nok, Adventurer skal opdatere firmwaren til seneste udgave, så jeg kan få en optimal oplevelse med uret, men jeg skal også igennem en registreringsproces, hvor TomTom blandt andet skal have lov til at bruge mine …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

Fra sofa til løbesko: Sundhedsgadgets skal vise vejen. Del 1

Overvægt og dovenskab går ofte hånd i hånd. Manglende motivation til at få spændt løbeskoene ligger også højt på listen, når det kommer til årsager til vægtforøgelse. For mit vedkommende er badevægtens nådesløse tal et slag i selvbevidstheden. Har du det ligesom mig, vil du vide, at vægten har en stor betydning for din identitet, men hverdagen med familie og arbejde kommer ofte i vejen for træningen. I stedet går aftenerne med hygge og søde sager – kalorierne flytter ind. Og jo ældre du bliver, jo sværere bliver det at bede kalorierne om at flytte ud igen. Teknologien skal hjælpe mig med at komme i form, da jeg erkender behovet for at opsætte delmål, når det kommer til kondi og udholdenhed – ikke mindst motivationen for at monitorere vægttab. Derfor har jeg samlet en række trænings- og sundhedsgadgets, der i de kommende uger skal forsøge at holde træningsgejsten oppe. Motivationsfaktoren rundt om håndleddet Tre træningsurer er landet på mit skrivebord; Polar M430 (kr. 1.799), TomTom Adventurer (kr. 2.299) og Garmin Forerunner 935 (kr. 4.599). I de næste 6 ugers tid skal urerne vise mig, om jeg løber en distance på kortere tid, hver gang løbeskoene bindes. De skal vise mig, om min puls normaliseres hurtigere med tiden – for alle ure har indbygget pulsmålere, så jeg slipper for brystbælter til pulsmåling. Jeg er sikker på, at de hjælper mig med yderligere delmål, som jeg går på opdagelse i deres funktioner. Alle tre urer har dedikerede apps til iOS og Android, …. (læs mere her)
Nyheder

Stadig sur på Google

Lad mig bare starte med at sige det: Jeg er stadig sur på Google. Deres sikkerhedsfunktion der skal beskytte en Android-enhed, hvis den bliver gendannet til fabriksindstillingerne er, for at sige det mildt – irriterende. I min klumme ”Hvordan Android stoppede mig fra at forlade min iPhone”, fortæller jeg om mine problemer med at få adgang til en ældre Android-enhed, bare fordi jeg havde valgt at gendanne den til fabriksindstillinger. Efter min sidste klumme gik jeg så i gang med at benytte nogle af de tricks der skal til for at åbne op for mobilen. Det første jeg fandt ud af i min research er, at der ikke er et generisk trick der passer til dem alle. Alt afhængig af model så er det forskellige hacker-tricks der skal bruges for at låse op for mobilen. Men i bund og grund er de alle skåret over samme læst. På den ene eller anden måde skal du have mobilen til at åbne for en browser (Chrome), og det skal jo ske inden mobilen rent faktisk er låst op. Umuligt? Næ det er det faktisk ikke, men der er et væld af forskellige måder, hvorpå opgaven kan/skal løses. Youtube er en sand guldgruppe af disse tricks, og jeg fandt da også en metode der var skræddersyet til netop min mobil. Så jeg fulgte guiden, fik åbnet for en browser, downloaded et lille program der faktisk bare var en launcher, og pludselig havde jeg adgang til min mobil igen. Jeg kunne nu komme ind …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

Hvordan Android stoppede mig fra at forlade min iPhone

Nuvel, jeg ved godt at jeg kan lyde som en Android-hader, eller om nogen vi, en Apple fan-boy. Jeg kan også godt se hvorfor nogen tænker sådan. Jeg er nemlig meget begejstret for iOS, for måden de forskellige enheder spiller sammen på, og ikke mindst for hvor let det er at komme i gang med at bruge en iOS enhed. Min begejstring stiger endnu mere når jeg tænker på, hvor godt min iPad og iPhone spiller sammen med min iMac. Alt hvad jeg har det ene sted, har jeg også (mere eller mindre) alle de andre – måske skal jeg lige sende et billede til mig via AirDrop, men normalt så er der en transparens mellem enhederne som jeg aldrig har oplevet andre steder. Ikke desto mindre, så vil jeg hævde at jeg ikke hader Android – eller det gjorde jeg ikke indtil for nyligt. Faktisk var jeg i mange år en meget glad Android-bruger, og jeg er faktisk pænt imponeret over hvor fleksibelt og godt et operativsystem Google har fået fremstillet her. Låst fast Men det ændrer ikke ved at jeg føler at Google med deres sikkerhedsopdateringer, har formået at gøre livet mere end almindeligt surt for mig. Så surt at jeg har droppet alle planer om at sende min iPhone på midlertidig pension, og gribe fat i en af de nyeste Android-mobiler og bruge dem. Hvad er det så der har gjort mig så irriteret? Jo det skal jeg fortælle dig. Her for nyligt skulle jeg teste en …. (læs mere her)
Tekno-tanker

Så stopper vi – eSport er altså ikke sport

Jeg ved ikke rigtigt hvordan eller hvornår det startede. Men pludselig er det at spille computerspil blevet til en sport. Se der knækker tråden altså for mig – for at sidde foran en computer og spille er ikke sport, og det bliver det aldrig. Og inden fans af den såkaldte eSport, begynder tage høtyve og fakler ned for at flokkes om mit hus, så lad mig lige fortsætte lidt. Jeg har stor respekt for de computerspillere der i større eller mindre grad kan tjene penge på deres passion. De ville uden problemer hive mig rundt i den virtuelle verden, og jeg ville ikke have en chance. Jeg sætter ikke deres evner til computerspil i tvivl. Hvad jeg derimod opponerer mod er, at man begynder at kalde det for sport – godt nok forklædt med et lille ’e’ foran, men stadig. eSport har intet med sport at gøre, ok? Det handler om at være god til at spille computerspil. Sport handler om at flytte korpuset væk fra stolen og komme ud og røre sig, ud og dyrke sport. Sport bruges i øvrigt oftest om folk der mere eller mindre professionelt sveder i sagens tjeneste. Idræt er så for alle os andre amatører. Men tilbage til den elektroniske sport. Hvorfor er det pludselig at man skal til at kalde det for en sport at spille computerspil? Hvorfor ikke kalde det for en konkurrence? Er det fordi det jo ’lugter lidt af fisk’ at kaldet det for eSport? Er det fordi at så …. (læs mere her)