Gadgets

VIDEOTEST: Spændende espressomaskine fra Miele

Redigeret: Miele har oplyst om, at kaffemaskinen skulle give besked om fyldt drypbakke. I min test skete det desværre ikke, men hvis det er en funktion der normalt er tilstede, så skal maskinen ikke klandres for det. Det ændrer dog ikke på den samlede vurdering. Men det er klart en meget vigtig detalje. Jeg er vild med kaffe, og derfor glædede jeg mig også vildt meget til at teste CM6 espressomaskinen fra Miele. Maskinen kan lave alle de kaffer du måtte ønske dig, lige fra espresso til flat white, og den kan lave det varme vand til din te. Jeg havde dog lidt udfordringer under opsætningen af den, og det var ikke specielt spændende at skulle tømme drypbakken. Men det kan du alt sammen se mere om i videoen herunder. Bedømmelse Samlet vurdering 90% Miele CM6 er en god espressomaskine, den har en lang række forskellige kaffer den kan lave, og den kan både betjenes fra betjeningspanelet og fra en app. Desværre så er app’en lidt begrænset i hvad den kan, og det trækker ned. Den advarer heller ikke når drypbakken er fuld, og det trækker også ned. (Miele har efterfølgende informeret om, at app’en gerne skulle informere om fyldt drypbakke) Men maskinen er klart pengene værd, og jeg er vild med den. Og så gør det jo ikke noget at den faktisk har et ret pænt design. Pris: Set til 12.395 kroner Læs mere her.
Editors choice

VIDEOTEST: MSI GE66 Raider 10SF

MSI kan bare det der med bærbare til gaming. Jeg har testet deres MSI GE66 Raider 10SF og er vildt imponeret. En fed skærm, lynhurtig grafik og masser af hestekræfter, en SSD der virkelig sparker r.., og et fedt design. Alligevel opnår den ikke topscore. Den er nemlig meget dyr, og den bliver uforholdsmæssigt varm. Men det må du se her i videoen. Bedømmelse Samlet vurdering 90% MSI GE66 Raider 10SF er en virkelig skøn gaming laptop. Hastigheden er helt i top, batterilevetiden er rigtig god – men helt ærligt, du gamer altså ikke på batteri – og designet er fedt. Skærmen er et kapitel for sig selv, for med en potentiel refresh rate på 240 Hz er den lynende hurtig, og billeder står knivskarp på den. Selve cpu og gpu bliver holdt godt kolde af den indbyggede turbo boost køler, men det samme kan ikke siges om kabinettet. Det bliver uhyggeligt varmt, og den luft der sendes ud er ligeledes meget varm. Her har MSI stadig noget at arbejde med. Prisen ligger i den høje ende, men det er altså en skøn gaming laptop, der kunne have fået topscorer, hvis ikke den blev så varm, og kostede så meget. Du kan læse mere om laptoppen her. De bedste priser lige nu i samarbejde med PriceRunner
Gold

TEST: Boombox 2 har masser af kvalitetslyd

Når du skal have musikken med dig, så er der et par ting der er væsentlige. Højttaleren skal være til at bære, den skal tåle lidt af hvert og så skal lyden være af god kvalitet. Det lover JBL at deres Boombox 2 leverer, og samtidig så så har den et ganske flot design. Højttaleren er en bluetooth-højttaler, og det er let at koble en sammen med din smartphone. Og hvis du gerne vil have et din kammerat overtager jobbet som DJ, så er det bare et klik på en knap, og så kan der kobles en ny smartphone til højttaleren. Boombox 2 kommer også med funktionen PartyBoost, som gør at du kan sammenkoble flere JBL-højttalere samme. De skal ikke være Boombox 2 alle sammen, de skal blot understøtte JBL PartyBoost-funktionen. Det betyder at du til en fest pludselig kan have et kæmpe lydanlæg kørende, hvis du har nok kompatible højttalere. Enorm lydstyrke Noget af det første jeg testede var lydstyrken, men jeg må indrømme at jeg ikke klarede at skrue helt op – med en effekt på 2×40 watt RMS på strømforsyning og 2×30 watt RMS på batteri, var der så meget lyd i højttaleren at jeg måtte opgive at skrue helt op. Dernæst gik jeg i gang med at lytte til højttaleren for alvor. Og jeg er meget imponeret over den flotte lyd som denne bærbare højttaler kan levere. En virkelig markant og fyldig bas, en mellemtone der er meget flot og en klar diskant, alt sammen med …. (læs mere her)
Laptops

VIDEOTEST: Lenovo IdeaPad Creator 5

Antallet af folk der skaber indhold til nettet er eksploderet. Vi laver alle opslag, poster videoer og billeder og den slags kræver godt udstyr. Når videoer skal produceres skal laptoppen kunne følge med, og det lover Lenovo at den nye IdeaPad Creator 5 kan. Det holder dog ikke helt stik, hvilket du kan se meget mere om i denne video: Bedømmelse Samlet vurdering 50% Der er flere ting der går galt for IdeaPad Creator 5. Materialet den er bygget i virker billigt, og ikke specielt eksklusivt. Ydelsen er langt fra det man kan forvente af en laptop der er bygget til at skabe indhold, og dermed bliver prisen alt for høj. Lidt roser skal der dog også lyde, for tastaturet er godt, hængslerne holder skærmen godt og touch pad’en er placeret optimalt. Men det ændrer ikke ved at denne laptop bare ikke er pengene værd. Du kan læse mere om laptoppen her. Prisen starter på 9.200 kroner.
Bronze

Google leverer god lyd til en rigtig god pris

Google har sin nyeste smarthøjttaler – Nest Audio – som kommer i danske butikker til en vejledende pris på 799 kroner. For prisen får du en trådløs højttaler, der kan kobles sammen med andre højttalere i et multirum-setup, og som naturligvis kommer med en stemmestyret Google Assistent indbygget. Det skader heller ikke, at kabinettet er bygget af 70% genbrugsmaterialer.  Diskret design og masser af lyd  Designet er det første, der falder i øjnene, når du pakker Google Nest Audio ud. Naturligvis. Her er Google gået efter et meget diskret design: Bløde og rundt kanter, en blød og ikke-reflekterende overflade og en gråhvid farve, der får svært ved at genere nogen. Kort sagt er her tale om en højttaler, der kan gemme sig i de fleste lokaler uden at tiltrække sig opmærksomhed. Til gengæld bliver du overrasket, når du hører lyden. For selv om prisen er lav leverer Nest Audio overbevisende på lyden. Google nævnte i forbindelse med lanceringen, at der er lagt ekstra meget vægt på balancen imellem de forskellige elementer – bas, mellemtone og diskant. Og det må siges at være lykkedes ganske godt.  Klart lydbillede, højere lyd og mere bas  I forhold til den tidligere model Google Home, spiller Nest Audio 75% højere. Samtidig er bassen blevet 50% kraftigere, og det lyder godt, men får ikke gulvet til at ryste. Det lykkedes at skabe en højttaler, der virkelig har god balance imellem elementerne, og det giver et flot og meget detaljeret lydbillede til prisen. Det er i øvrigt …. (læs mere her)