Civilization VI-godbid med kvindeligt fortegn

Koreansk kongerige fokuserer på videnskab og velfærd i den kommende udvidelsespakke, Rise and Fall.

2K og Firaxis har sendt en video-godbid ud til Civilization-fans verden over. Rise and Fall udvidelsespakken kommer til at indeholde en stor bid koreansk historie med kvindeligt fortegn.

Historien om dronning Seondeok af Silla, det nuværende Korea, begynder i det 7. århundrede, hvor hun overtager tronen fra sin far. Seondeok er en usædvanlig hersker, fordi hun er kvinde i en mandsdomineret embede, men hun er den eneste arving til Sillas trone.

Videoen fortæller om en dronning, der lægger vægt på videnskab, uddannelse og velfærd for sit folk, hvilket giver spilleren en fordel, når det kommer videnskabelige fremskridt og udvikling af avancerede våben.

Civilization VI: Rise and Fall står til at udkomme den 8. februar 2018.

Kommentar til artiklen?