Creative slipper Draco løs

Nyt gaming-headset skal blæse dine ører ud med kraftfuld bas

Creative

Creative er aktuelle med et nyt stereo gaming-headset, Draco HS880. Creative fortæller i en pressemeddelelse, at headsettet er robust konstrueret og indeholder et sæt store, finjusterede neodymium-højttalerenheder, der producerer så realistiske spil- og lydoplevelser med eksplosiv bas. Samtidig lover Creative, at de øreomsluttende skåle i blødt kunstlæder byder på fantastisk komfort – selv efter mange timers gaming.

Creative Draco HS880 har en aftagelig, støjreducerende mikrofon, der gør det muligt at høre kommandoer højt og tydeligt. Den støjreducerende funktion minimerer baggrundsstøj markant og sikrer tydelig og præcis talegengivelse. Tager du mikrofonen af, forvandles headsettet til høretelefoner med et street-agtigt look, som leverer exceptionel digital musikafspilning fra dine bærbare medieenheder. Og de fleksible og drejelige øreskåle skal gøre det nemt for dig at folde og opbevare headsettet, så det er ideelt til at have med på farten.

Hovedtelefoner

  • Højttalerenheder: 40 mm neodym-magnet
  • Frekvensområde: 20 Hz ~ 20 kHz
  • Impedans: 32 ohm
  • Følsomhed (1 kHz): 106 dB/mW

Mikrofon

  • Type: Støjdæmpende kondensator
  • Frekvensområde: 100 Hz ~ 18 kHz
  • Impedans: <2.200 ohm
  • Følsomhed (1 kHz): -39 dBV/Pa

Tilslutning: 3,5 mm guldbelagt stik x 2

Kabellængde: 2,5 m oxygenfrit kobber

Produktvægt: 268 g

Creative Draco HS880 har en vejledende udsalgspris på kr. 549 og findes i butikkerne nu.

Creative

Læs også:

Samarbejde giver gaming-hardware en lys fremtid Roccat og Alienware annoncerer, at de indgår et samarbejde. I en fælles pressemeddelelse fortæller hardwareproducenterne, at samarbejdet er et naturli...
PlayStation 4 er en sællert CES i Las Vegas har netop slået dørene op. Sony åbner den internationale elektronikmesse med nyheden om, at PlayStation 4 har solgt 18,5 millioner eks...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?