Danskerne spørger Google til råds inden de stemmer

Smartphones og tablets har givet danskerne adgang til Googles enorme viden uanset hvor de måtte befinde sig. Noget af det der har optaget danskerne er Snapchat, Caitlyn Jenner og folketingsvalget

Google

Google laver hvert år et tilbageblik på, hvad det er danskerne søger efter på nettet, og det er nogle sjove ting som vi danskere leder efter.

Vidste du f.eks. at når vi kigger på søgeord, så var det mest populære i 2015 ”Agar.io”, og hvis du ikke ved hvad Agar.io er, så er det en simpelt online-spil, hvor du styrer en boble rundt, forsøger at få den til at vokse, og æde andre folks bobler. Simpelt, men noget som virkelig har optaget danskerne i 2015.

Resten af listen er:

  • Solformørkelse
  • Eurojackpot
  • Tour de France 2015
  • Valg 2015
  • Kahoot
  • iPhone 6S
  • MGP 2015
  • Charlie Hebdo
  • Firty Shades of Grey

Google bliver spurgt til råds

Når danskerne er i tvivl om noget, så vender de sig mod Google og beder om råd. Det viser det mest stillede spørgsmål af danskerne i 2015: ”Hvad skal jeg stemme”, om det har hjulpet noget på resultatet af af folketingsvalget 2015 må være op til dig at vurdere.

Resten af top-ti i kategorien ”Hvad…?” er:

  • Hvad betyder stjernen på Snapchat?
  • Hvad er pinse?
  • Hvad betyder navnet?
  • Hvad stemmer vi om 3 december?
  • Hvad er en migrant?
  • Hvad farver er kjolen?
  • Hvad betyder undtagelsestilstand?
  • Hvad står partierne for?
  • Hvad er Dubai kendt for?

De populære danske tv-serier

Der bliver produceret en lang række forskellige tv-serier og shows i Danmark, og danskerne er glade for at Google dem. Ikke specielt overraskende er den mest søgte tv-serie i 2015 ”Paradise Hotel 2015”, desværre siger listen ikke noget om, hvad det er folk leder efter når de søger på denne tv-serie, det ville ellers have været interessant læsning.

Resten af listen over søgninger på danske tv-serier er:

  • Danmark har talent
  • Bitz’ store kur
  • Den store bagedyst 2015
  • Rigtige mænd
  • Bonnie og de tusinde mænd
  • Voice Junior 2015
  • Toppen af poppen 2015
  • Broen 3
  • Adam og Eva

Når det kommer til personligheder, så har danskerne også brugt Google til at blive klogere. Danskerne har f.eks. søgt mere viden om Andreas Mogensen, den danske astronaut, et valg der er meget forståeligt, han var en meget interessant personlighed i 2015. Lige så interessant er, at der er meget få fremtrædende danske politikere på listen.

Her er resten af listen over hvilke danske mænd der er søgt på i 2015:

  • Mads Holger
  • TopGunn
  • Sebastian
  • Michael Dyrby
  • Kristian Thulesen Dahl
  • Uffe Elbæk
  • Carl Holst
  • Anders Samuelsen
  • Robert Hansen

Det er dog ikke kun danske mænd der bliver søgt på, også danske kvinder har været Googlet i 2015, og lidt overraskende er det den danske unge politiker, Nikita Klæstrup, der topper listen. Men måske er det primært på grund af hendes påklædning til en fest i partiet, at hun indtog førstepladsen af i søgning over danske kvinder.

Resten af listen er:

  • Søs Egelind
  • Ena Spottag
  • Helle Thorning-Schmidt
  • Nicole Brøggler
  • Sharin Foo
  • Cecilie Lassen
  • Charlotte Juul
  • Johanne Schmidt-Nielsen
  • Ida Auken

Læs også:

Gør-det-selv sikkerhed til hjemmet Det er ikke så længe siden Nest etablerede sig i Danmark med deres sikkerhedsprodukter. Som du måske husker, så er Nest et lille Google start-up-firma...
Nye Google reklamer overtager hele skærmen Det er Business Insider, der i går kunne bringe artiklen om, at Google er ved at udvikle et nyt annonceformat, der overtager hele skærmen på din table...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1791 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?