Den søde (og farlige) juletid

Julen er traditionelt en tid, hvor vi tænker på julekager, gaver, snevejr og mandelgaver. Men det er også en tid, hvor svindlerne bliver lidt ekstra aktive og udnytter vores travlhed gode intentioner

julehandel

Julen er en farlig tid, ikke kun for vores pengepung og livvidde, men også for vores it-sikkerhed. Men med lidt omtanke kan vi undgå de fleste fælder.

Aleksander Nilsson og Andreas Kristiansen fra it-firmaet MYPCSupport har udarbejdet en liste bestående af fem punkter, hvor vi skal være ekstra opmærksomme her i den (farlige) juletid. Listen du finder herunder, er baseret på deres input, krydret med Tech-Tests egen erfaring med it-sikkerhed.

Falske webshops

Vi foretager i stadig stigende grad vores juleindkøb på nettet, derfor ser vi en markant stigning af falske webshops op mod jul. Det handler ofte om mærkevaretøj som Mulberry og Gucci, men også solbriller og dyrt it-udstyr bliver solgt til meget lave, og attraktive priser.

Men det er er så her du skal være opmærksom. For hvis du ikke vil ende med at give dine kreditkortoplysninger til de forkerte, bør du sørge for at handle på hjemmesider, som du kender til.

Falske sider kan du ofte opdage ved at tjekke siden igennem – har den mange stavefejl, er det en god indikator for en falsk webshop.

En anden god ide er at lede efter kontaktoplysninger, så som telefonnummer, adresser og CVR-numre. De findes ofte ikke på falske sider, og hvis de gør, så er det let at tjekke CVR-nummeret her.

”Det er en god ide også at tjekke webshoppen på enten Pricerunner.dk eller Trustpilot.dk. hvis der tilbydes rabatter på op til 70 procent af mærkevarer, er det ofte for godt til at være sandt,” siger Aleksander Nilsson.

Phishing-mails

Det er ikke noget nyt, at de cyberkriminelle forsøger at lokke dig i uføre via emails, noget vi kalder for phishing. Men i december stiger aktiviteten ifølge MYPCSupport. I tiden her op mod jul skal du derfor være særlig opmærksom på falske mails fra personer, der udgiver sig for at være kendte organisationer.

Svindlerne kan finde på at bede om penge til gode formål, lokke dig ind på en falsk internetside eller fortælle dig, at du har vundet penge i et julelotteri, hvor de beder dig om at bekræfte dine oplysninger.

”Disse mails skal du slette med det samme, eller tage direkte kontakt til den pågældende organisation. Klik aldrig på links i den mail,” siger Andreas Kristiansen.

Ondsindede julekort

Hører du til typen, der gerne vil skrive julekort men samtidig vil spare portoen? Så er du ikke alene. Mange går væk fra de traditionelle julekort og sender i stedet elektroniske version af samme.

Men det ved de cyberkriminelle godt, og det udnytter de og sender selv falske e-julekort ud. Så inden du åbner et digitalt julekort, skal du tænke dig om. Hvis du ikke kender afsenderes e-mail-adresse, eller hvis mailen er på engelsk og afsenderen er dansk, er der nogen, der forsøger at snyde dig.

Det er også en god ide at tænke sig om en ekstra gang inden julekortet åbnes eller linket aktiveres. Kan den påståede afsender virkelig finde på at sende et e-julekort?

Hvis det er et julekort fra en cyberkriminel, så får du måske ønsker om en god jul, men sikkert også en ekstragave i form af et skadeligt program, der kan samle informationer ind om dig, dine online konti, brugernavne, kodeord og meget mere.

Spærret kreditkort

Det er surt at få spærret kredit- eller kontantkortet (Dankortet hører til sidste kategori), både før, under og efter julehandlen. Så hvis du vil sikre dig, at dit kreditkort ikke bliver misbrugt (udover det du selv har gang i her i julemåneden), så skal du tjekke, at den webshop, du handler på, har en mærkningsordning for sikker betaling. I Danmark betyder det, at webshoppen skal have e-mærket.

Men igen, hvis det er en webshop du er i tvivl om er ok, og de har et e-mærke på, så kan det stadig være svindel – mærket kan alle kopiere fra nettet. I det tilfælde skal du besøge e-mærkets hjemmeside og tjekke, at butikken rent faktisk har deres godkendelse.

Du skal også altid være sikker på, at du handler på en sikker forbindelse, så husk lige at tjekke hængelåsen i din browsers adresselinje.

Husk også på, at mails fra din bank aldrig vil bede om bankinformationer eller bede dig om at klikke på et link. Slet sådanne mails, hvis du ikke vil risikere dine penge og at få spærret kortet.

Ubeskyttet computer

Til sidst, men ikke mindst, sørg nu for at din computer har et godt sikkerhedsprogram installeret, og at alle dine programmer er opdaterede. Selvom et sikkerhedsprogram ikke kan beskytte dig 100%, så kan det sikre, at du undgår langt hovedparten af de sikkerhedstrusler, som florerer på internettet.

Læs også:

Status på onlinesvindel Det amerikanske sikkerhedfirma RSA tager hver måned pulsen på hvad der sker indenfor online-sikkerhed, og Tech-Test kan som eneste danske medie fortæl...
Exploit Kits snart en saga blot Exploit kits står over for en usikker fremtid, ifølge F-Secures nye Threat Report for 2015. Rapporten, der blev offentliggjort i fredags, beskriver de...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1601 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.