Fildeling på tværs af platforme

Paragon NTFS til Mac er kommet i version 15, og den har nye funktioner, brugergrænseflade og motor

Paragon Software Group har lige sendt deres software, Paragon NTFS for Mac 15 på gaden. Det er et stykke software der hjælper med til at nedbryde grænserne mellem Mac og Windows, ved at give fuld læse og skriveadgang til Windows-formaterede drev, under macOS.

Den nye version har fået en forbedret motor, der lover avanceret support for den nyeste version af filsystemet NTFS under macOS.

Alle produktindstillinger og funktionalitet, herunder information om mountede drev, system startop og verifikation, er placeret i Mac-menuen i Finder.

Paragon NTFS til Mac 15 er fuldt kompatibelt med Apples nye sikkerhedspolitik, for at sikre hurtig adgang til Windows-partitioner. Når først programmet er installeret kan brugere med det samme få adgang til drev der førhen var uopnåelige for dem.

Nye og nøglefunktioner

  • Ny system motor
  • Ny brugergrænseflade
  • Nye mount-muligheder
  • Ny mulighed for at sætte adgangsniveau for mountede drev
  • Ny understøttelse for Sportlight-indeksering
  • Ny Boot manager
  • Hurtig fuld læse/skrive adgang til drev
  • Let at installere
  • Let at bruge – mount alle NTFS-drev som var det Mac-drev

Krav:

Paragon NTFS for Mac 15 understøtter alle operativsystemer fra OS X til macOS 10.12

Tilgængelighed:

Paragon NTFS for Mac 15 er klar til download på https://www.paragon-software.com/home/ntfs-mac/ til 20 dollars

Eksisterende brugere af Paragon NTFS for Mac 14 er opgradering gratis

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?