Her finder du film og serier online – nogle helt gratis

Nettet vrimler med steder du kan finde film og serier online, og flere af dem er både gratis og lovlige – her er Tech-Tests favoritter

Du kender det godt – du sidder lige og har lyst til at se en film eller serie, men bortset fra Netflix og HBO, hvor finder du så film online?

Der er naturligvis de ulovlige steder, så som Pirate Bay og andre Torrent-sites, men det er helt ærligt hverken etisk eller lovligt. Men heldigvis er der masser af lovlige steder hvor du kan finde både film og serier helt lovligt, og i flere tilfælde også ganske gratisk.

Personligt er jeg en sucker for Netflix, og HBO er heller ikke nogen ringe tjeneste. Men begge skal der betales (et lille) månedligt gebyr for – men i stedet for kan du jo tjekke følgende onlinetjenester:

Youtube

Intet sted er mere besøgt end Youtube, og selvom det er overbefolket af folks irriterende videoer af kattekillinger og babyer der ler, bøvser og gylper, så er der faktisk guld at finde hvis du leder godt og grundigt efter.

F.eks. er jeg helt vild med den canadiske tv-serie ”Canadas Worst Driver”, og hele serien ligger faktisk tilgængelig på Youtube, alle 10 sæsoner. Det samme gælder film, og som fan af Sylverster Stallone, så er det fedt at kunne finde rigtig mange af hans film, nye som gamle på Youtube. Nogle gange skal du lede lidt, men du kan finde rigtig meget fed underholdning der.

PopcornFlix

En tur forbi PopcornFlix er en superfed tjeneste. Den er ejet af Screen Media Venture og er helt lovlig. Den er spækket med film og serier og du skal ikke registrere dig for at se film der. Men den er annoncefinansieret af annoncer, så du skal være klar til at vente på annoncer før og under filmen/serien.

De fleste film og serier er ikke de nyeste, men det er nu også ret spændende at smutte en tur ned af memory lane. Husk popcorn, ikke?

Crackle

En anden tjeneste, som ikke mange kender her i Danmark, er Crackle. Det er også gratis og den er oprindelig en tjeneste med fokus på komedier – heraf navnet. Men der er også kommet en lang række dramaer og action film der.

Hulu

Her slutter det så med de gratis tjenester. Hulu er en betalingstjeneste, hvor du for 8 dollars om måneden kan få adgang til en masse Hulu-indhold, både serier, film og dokumentarer.

Men hvad der gør Hulu særlig interessant er deres add-ons, hvor du kan vælge ting som HBO-indhold, Cinemax og Showtime.

Du kan også vælge den meget dyrere tjeneste, Hulu med Live TV. Den koster 40 dollars om måneden, og er helt ærligt ikke pengene værd. Du får en masse live tv-indhold og adgang til Hulu på masser af forskellige enheder.

Amazon Prime Video

Her har du en stor udfordrer til Netflix og HBO. Tjenesten er spækket med serier og film, men du kommer også til at betale. Prisen er 6 Euro om måneden (du kan få de første 6 måneder for 3 Euro om måneden), hvilket passer nogenlunde til, hvad du betaler for Netflix og HBO.

Med så meget materiale at vælge imellem, så er der virkelig ingen grund til at gå efter de ulovlige tjenester. Så med de ord er det bare at overlade dig til dine film og serie – Happy binge watching.

Læs også:

Stærkt 50” smart-tv i fuld-hd til en lav pris Navnet på det nye tv, der kan købes i danske Aldi-butikker fra onsdag d. 10. december, er Medion Life P18025, og den tyske it-gigant har virkelig smid...
CES: LG annoncerer LCD-tv med Active HDR, Nano Cel... LG har lige annonceret en nyt på tv-fronten på årets CES i Las Vegas. Følgende er taget fra pressemeddelelsen fra LG: Premium-segmentet i LG’s LCD-...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?