Folk forærer deres personlige oplysninger væk

Sikkerhedseksperten Symantec har undersøgt folks holdning til mobilsikkerhed, og selvom folk er urolige, så giver de ofte fuldt bevidst deres oplysninger væk

Symantec

Undersøgelsen fra Symantec, Norton Mobile Apps Survey Report, viser, at de fleste europæiske forbrugere (97%) er bekymrede sig over sikkerheden i deres mobil-apps. Men det nedslående resultat viser også, at de samme forbrugere er deres egen værste fjende, når det kommer til at beskytte deres egne følsomme oplysninger.

De fleste europæiske forbrugere udleverer ubevidst eller bevidst (67%), deres personlige information og integritet. Rapporten konkluderer, at mange af dem, der bekymrer sig mest over deres egen integritet i mobil sammenhæng, også er mindst tilbøjelige til at beskytte sig, bare for at kunne hente gratis apps ned til mobilen.

Ifølge rapporten er nogle af de mest populære app-aktiviteter i Europa at spille (54%) lytte til musik (49%) og se videoer (41%).

Undersøgelsen viser også, at mere uddannelse er nødvendig for at hjælpe forbrugerne til at forstå, hvordan mobil apps bruger deres personlige informationer. Selvom en ud af fem europæere erkender, at de ikke rigtigt forstår, hvad det er de siger ja til, når de downloader en app, så viser rapporten også, at endnu flere ikke har styr på, hvilken information disse apps har adgang til. Mere end halvdelen ved ikke, at apps kan sende informationer om fysisk placering, og fem ud af seks ved ikke, at app’en kan ændre bogmærker i deres browser.

Samtidig så indsamler og sender en foruroligende mængde af disse apps værdifuld personlig information, så som enhedens mobilnummer, brugerens navn, kodeord, kalenderinformationer, samtalelogs og endda billeder og sms’er. Når app’en har fået adgang til informationen, kan den deles med app-udviklere eller andre, og den information kan misbruges til f.eks. at opnå økonomisk gevinst.

”Forbrugerne svigter deres ansvar om at læse licensaftalerne for slutbrugerne (EULA’en), eller også kan de ikke forstå, hvad det er de accepterer, eller hvordan de risikerer deres personlige informationer, inden de downloader apps eller godkender adgang til information, fortæller Peter Schjøtt, sikkerhedsekspert hos Symantec og fortsætter:

”Forbrugerne skal blive bedre til at forstå konsekvenserne af at anvende apps, så kan træffe informerede beslutninger om, hvordan deres private data skal bruges.”

Her er Symantecs 6 tips til at beskytte din smartphone og private data

  • Installer kun apps fra godkendte kilder
  • Kontroller jævnligt dine informationer om integritetsbeskyttelse i smartphonen. Tjek hvilken information dine apps har adgang til, læs vurderinger af apps og læs kommentarerne
  • Brug stærke kodeord og forskellige kodeord til hver enkelt app
  • Læs de offentlige og private indstillinger meget grundigt. De fleste tjenester opfordrer brugerne til at dele opdateringer offentligt. Ofte er de indstillinger forudindstillet og ind i mellem kan du selv vælge, hvilke indlæg du vil dele offentligt eller privat
  • Vær opmærksom. Visse apps som er et påvirker din integritet eller som er irriterende er lette at håndtere, var man har øje for de rigtige ting. Er mængden af annoncer steget? Er ringetonen ændret på nogen måde? Det kan være tegn på at nogen eller noget er kommet ind på din smartphone, og misbrug af personlig information kan være i gang
  • Log ud af din app, hvis du benytter dig af en fælles enhed som bruges af flere personer
Symantec

Læs også:

DDOS-angreb gennem printere og webcams Det er en ny rapport fra Akamais er viser, at de cyberkriminelle har ændret måden de angriber os på. De angreb de udfører er godt nok blevet mindre, m...
E-mailsvindel eksploderer i sommerferien I en pressemeddelelse fortæller CSIS Security Group, at vi går en tid i møde, hvor risikoen for e-mailsvindel er større end på andre tider af året. ...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1603 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?