Gratis antivirus dræber pc’er på stribe

Pc'er, der bruger det gratis antivirus-program Avast, virker ikke længere efter sidste Windows-opdateringer

Avast

Det er slemt, når din computer får virus, men det er muligvis endnu værre, når værnet mod virus er skyld i, at din computer slet ikke virker længere.

Det er desværre præcist hvad tusindvis af brugere verden over oplever i disse dage. Det er det gratis antivirusprogram Avast, der er skyld i de mange ubrugelige pc'er over hele verden.

Efter Microsoft udsendt opdateringen KB3000850 til Windows 8 og 8.1, og Avast nyeste automatiske opdatering, så lyder der meldinger om, at computere bliver langsommere  og pludselig slet ikke vil starte længere.

Debatten raser på nettet, hvor ligger fejlen. Hos Microsoft, der udsender en patch, der ikke er kompatibel med alt software, der er udviklet til Windows, eller hos Avast, der ikke har tjekket deres program ordenligt igennem og sikret, at den virker ordentligt med den nye patch.

Avast eget forum forlyder det, at der nu er en opdatering til Avast, som skulle rette problemet. Men der lyder stadig rigtig mange klager fra brugere, der ikke kan få Avast og Windows til at fungere ordentligt sammen. Næste problem er så - hvis din computer slet ikke virker på grund af den opdatering, hvordan får du så en ny patch installeret?

Læs også:

Enkel og sikker overvågning af hjemmet Overvågning af hjemmet med webcams er ikke noget nyt, det har vi kunne gøre med webcams i rigtig mange år. Men det var som regel noget der var besværl...
5 millioner gmail logindetaljer lagt online Det er sikkerhedseksperten Stephen Cobb fra sikkerhedsfirmaet ESET, der på hans blog fortæller, at op mod fem millioner gmail-logindetaljer (emailadre...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2041 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.