HP Sprocket, ny lommeprinter til dine minder og feriebilleder

HP sender en ny fotoprinter i lommestørrelse på gaden. Den kan udskrive dine bileder trådløst fra din smartphone

I går lancerede HP den nye HP Sprocket minifotoprinter i Danmark, som er designet i lommestørrelse for at gøre deling, udskrivning og kreativ brug af billeder sjovt igen. Med den nye printer behøver smukke billeder ikke længere kun at eksistere online, men kan nu printes ud direkte fra telefonen eller tabletten uanset, hvor du befinder dig.

HP Sprocket er bærbar og lille nok til at være i en almindelig lomme. Billederne printes ud i flotte farver i en størrelse på 5 x 7,6 cm og kan nemt deles med andre eller gøres personlige med filtre, rammer, emojis, tekst og meget andet i appen, som bruges til at udskrive fra.

Nogle af de fedeste funktioner inkluderer bl.a.:

  • HP Sprocket appen, som er gratis til iOS og Android, og gør det let for brugere at skræddersy deres yndlingsbilleder direkte fra smartphonen eller sociale medier med farverige rammer, tekst, klistermærker, filtre og mere.
  • Sprocket vækker minder til live gennem flotte printede fotos på 5 x 7,6 cm, der både er pletfrie, vandafvisende og slidstærke. De udskrevne fotos kan både deles med venner og familie eller klæbes fast på ens rygsæk og væggen derhjemme ved at pille bagsiden af, hvor de kan bruges til billede collager og kreative projekter.
  • Den bærbare printer kan medbringes stort set alle vegne og med Bluetooth forbindelsen kan brugere og alle deres venner tilslutte sig Sprocket via deres smartphones og tablets og printe og dele de bedste billeder fra deres oplevelser.

Sprocket er tilgængelig i hvid med guldtoner og sort med sølvtoner og kommer sammen med en 10-pak af HP Zink fotopapir for 1.199 kroner. Pakker med HP ZINK fotopapir med 20 ark per pakke kan købes for 119 kroner stykket.

Læs også:

Lej et Canon-kamera denne sommer – betal med bille... - Foto er en hobby som er mere populær end nogensinde før, og i dag tager næsten alle billeder. Men ikke alle har prøvet den oplevelse, det er at brug...
Nye Alt-i-en inkjetprintere fra Canon forbedrer ti... For Canon handler det om at tilkoble det moderne liv med skyen, og derfor tilbyder de nye printere både på de traditionelle udskrifts-, kopierings- og...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1748 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?