HTC endelig klar med en ny smartphone

Det er ikke meget vi har set til HTC på det seneste, men nu er det klar med Desire 10 Lifestyle, som både har markant opdateret design og spændende hardware

A56DJHTC Desire 10 Lifestyle A56DJHTC Desire 10 Lifestyle

Der har været ret stille fra HTC på det seneste. Konkurrenterne har smidt den ene smartphone efter den anden på gaden, men der er ikke for alvor kommet noget nyt fra HTC. Men det er måske fordi de har været fokuseret på Desire 10 Lifestyle, som klart virker som en spændende smartphone.

Designet virker, på de billeder vi har set, elegant og meget flot ud. I en pressemeddelelse skriver HT selv, at ”Desire 10 Lifestyle har et ungdommeligt, smukt design,” og om end vi nok vil være lidt forsigtige med at kaldet for et ungdommeligt design, så er der ingen tvivl om, at telefonen ser meget elegant ud.

HTC har også udstyret deres nye flagskib med spændende hardware, ikke mindst på lydsiden, hvor Desire 10 Lifestyle kan tilbyde 24-bit Hi-Res lyd og HTC BoomSound, Dolby Audio og en kraftig forstærker. Hvilket burde betyde, at musikken vil lyde godt både når den afspilles gennem de indbyggede stereohøjttalere eller de medfølgende Hi-Res hovedtelefoner.

Kameraet har også nogle spændende funktioner, hvor den blandt andet kombinere flere eksponeringer når HDR-funktionen bruges, og derved skulle skabe et klart billede uanset om du bruger 13MP kameraet på bagsiden eller 5MP kameraet på bagsiden.

Mobilen er allerede på gaden, og 32GB-versionen kan købes til 2.590 kroner – så de mange spændende funktioner har ikke gjort mobilen specielt dyr, det sætter vi pris på.

Specifikationer

  • Mål og vægt: 156,9 x 76,9 x 7,7 mm – 155 g
  • Skærm: 5,5″ HD 720p Super LCD med Corning Gorilla Glass
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 400, Quad-core 1,6 GHz
  • RAM/lagerplads: 3 GB/32 GB – lager kan udvides med microSD-kort på op til 2 TB
  • Batteri: 2.700 mAh
  • Platform: Android 6.0 med HTC Sense

Læs også:

Motorola klar med billig smartphone Moto E er kompatibel med 4G LTE, har en 4,5” skærm, fronthøjttalere, nyeste version af Android (Lollipop), og skræddersyede softwareoplevelser. Motoro...
Huaweis nye smartphone; et superavanceret kamera Samtidig har Huawei også givet deres nye flagskib et markant opgradering på hardwaresiden, og øget batteriets levetid. Lad os lige kigge lidt nærmere ...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1749 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?