Huawei Mate 10: Vores forventninger til den nye smartphone

Mandag d. 16. oktober lanceres det nye flagskib fra mobilproducenten Huawei. Vi er med i München, og her er hvad vi tror vi kommer til se i morgen

Billede: @evleaks Billede: @evleaks

Så er Huawei igen klar med en ny smartphone, og forventningerne er høje. Huawei har gået fra at være et firma der kopierer hvad andre gør, til at være blandt de absolut tonesættende indenfor smartphones.

Vi har rigtig mange gange set, hvordan Huawei har introduceret nye teknologier i deres smartphones, og så store virksomheder som Apple og Samsung komme halsende bagefter.

Nu er det så tid til Mate 10, den nyeste flagskibsmodel, og vi har høje forventninger til den.

Med Mate 9 introducerede Huawei muligvis den bedste skærm på en smartphone i 2016, en imponerende batterilevetid og en processor der virkelig sparkede … bagdel.

I morgen kommer Mate 10 og Mate 10 Pro der skal konkurrere direkte med Samsung Galaxy Note 8, Galaxy S8 Plus, iPhone 8 og iPhone 8 Plus. Men lur mig om ikke kineserne har et par tricks oppe i ærmet som gør, at den kommer til at give baghjul til konkurrenterne.

Vi ved allerede at Mate 10 og 10 Pro vil blive baseret på den nye Kirin 970 processor, Huaweis (og muligvis verdens) første AI-processor. Kirin 970 er en såkaldt Neural Network Processing Unit (NPU), og skulle både være hurtigere og bedre end tidligere processorer, og så er den bygget til at AI.

Når det så kommer til design, så forventer jeg at vi kommer til at se en skærmstørrelse på 6”, næppe større, men helt sikkert heller ikke mindre, og mon ikke Huawei vil gøre deres ypperste for at fjerne kanten rundt om glasset – altså minimere den såkaldte bezel?

Naturligvis vil der være to linser på bagsiden af kameraet, men der går rygter i branchen om, at der også vil være to linser på forsidekameraet, og det leder tankerne hen på muligheden for 3D-ansigts scan/genkendelse.

Så…. jeg forventer faktisk at Huawei vil lancere oplåsning af mobilen via ansigtsgenkendelse før Apple lancerer deres iPhone X, der har samme funktionalitet.

Rygterne siger også at opløsningen på skærmen bliver omkring 2.160 x 1.080, hvilket er ret flot, men jeg kunne godt forestille mig, at den viser sig at være endnu højere.

En af de ting som Huawei længe har været fantastiske til er deres kamera og batteri, og her er der virkelig nogle spændende rygter. Et kamera på 23MP og 20MP på bagsiden lyder næsten for godt til at være sandt, og samtidig så skulle der komme et batteri på hele 4.000 mAh, hvilket vi allerede så i Mate 9. Men det vil også være nødvendigt, hvis der kommer en 6” skærm.

Når det kommer til OS, så kan der næppe være nogen tvivl om, at den vil være baseret på Android 8 Oreo, men Huawei plejer at lave deres egen version/skin til Android, og den sidste vi har set er Emotion UI 5.1. Et (ikke så) vildt gæt vil være at vi nu kommer til at se Emotion UI 6, og lur mig om ikke den vil være fokuseret på bedre billede- og videofunktioner.

Er der så andre ting vi savner? Tja – jeg ville godt se en vandtæt smartphone og kamera-linser der går i plan med bagsiden på telefonen.

Nu får vi at se. I morgen går turen til München og der vil det så vise sig, hvad mobilen rent faktisk kan.

Læs også:

Så er Huawei klar med P10 lite Huawei lancerede i sidste måned deres nye flagskibsmodeller P10 og P10 Plus på Mobile World Congress, og nu følger de op med lillebroren P10 lite. En ...
Gør din iPhone til et professionelt kamera Indrøm det bare. Selvom kameraet i din iPhone er godt, så er det svært at komme til at indstille det, og det er tæt på umuligt at betjene det med en h...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1640 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?