Huawei nu med wearable, tablet og ur

Kinesiske Huawei har flyttet sig udenfor deres vante zone med netværksudstyr og smartphones. På MWC har de netop lanceret to nye wearables, et smartwatch og en helt ny tablet

Huawei Talkband B2 Huaweis nye fitness-tracker TalkBand B2

Huawei satser stort på wearables-markedet, hvor de absolut ikke er alene om buddet. Men de  har startet flot med nogle meget spændende produkter, som vi her på reaktionen glæder os til at teste.

Det første wearable er deres Talkband B2, der er en elegant designet fitness tracker. Den skulle have præcis fitness-tracking, sikker synkronisering med smartphonen, sublim bluetooth-forbindelse og støjreduktion. Huawei betegner selv TalkBand B2 som både et sundheds- og livsstilsredskab, og som et trådløst headset og sportsarmbånd – ideelt for den aktive forretningsmand med fart på hverdagen.

Det næste wearable er TalkBand N1, som skulle være branchens første Hi-Fi stereo- og bluetoothheadset. Lydkvaliteten er i højsædet, og TalkBand N1 er designet til at give brugeren den ultimative lydoplevelse på højde med de førende headsets på markedet. TalkBand N1 kan også fungere som en sundheds- og sports-tracker, der både tæller skridt, kalorier, måler distance og meget mere. TalkBand N1 errettet mod sportsmanden, der ikke vil gå ned på den gode lydoplevelse under løbeturen.

Huawei talkband n1
Huawei Watch

Huawei Watch er Huaweis første smartwatch, og der er ikke sparet på de innovative løsninger til debutanten. Der foreligger endnu ikke så mange detaljer om Huawei Watch, men det skulle gør det let at holde styr på sms’er, mails, kalender, apps og opkald. Samtidig skulle det være et ideelt alt-i-et træningsredskab, der både måler hjerterytme, forbrændte kalorier, højdemeter, antal skridt og distance mm.

MediaPad X2 er Huaweis nyeste 7’’ tablet, der med et smalt, metallic design har et stilfuldt business look. Huawei MediaPad X2 er den perfekte elektroniske makker, der kombinerer, tablet, GPS, transportabelt batteri, mobilt hotspot og digitalkamera i ét produkt. Derudover kommer tabletten med dual-sim og understøtter 4G.

Huawei MediaPad X2
Fakta om TalkBand B2

  • Imponerende 5 dages batterilevetid
  • Kan klare en opkaldstid på 6 timer i træk
  • 12 dages standby tid
  • Fitness-tracking
  • Sublim Bluetooth forbindelse
  • Er støjreducerende
  • Har smart detection, der måler og giver feedback på dit søvnmønster
  • Understøtter enheder med Android 4.0 operativsystemer og iPhones med iOS 7.0 eller nyere
  • TalkBand B2 kommer i de tre farver sort, sølv og guld

Fakta om TalkBand N1

  • 4GB lokal lagringsplads svarende til 1.000 MP3 sange
  • Trådløse mobilopkald
  • Fitness-tracking
  • Tæller skridt, kalorier og måler distance mm.
  • Har navn- og nummervisning ved mobilopkald
  • Vejer fjerlette 18 gram
  • Har en IP54 overflade, der sikrer den mod både vand, sved og støv
  • TalkBand N1 kommer i de tre farver sølv, grå og rød

Fakta om Huawei Watch

  • 1,4 tommer trykfølsom skærm (42 mm diameter)
  • 400 X 400 pixels opløsning i 286 ppi med en højkontrast ratio på 10.000:1
  • Safirkrystal linse der modstår ridser og skræmmer
  • Cirkulær ramme af højkvalitets rustfrit stål
  • Mulighed for personligt design via 40 unikke urskiver samt en række forskelle remme at vælge imellem
  • Kommer med magnetisk ladestation
  • Qualcomm 1,2GHz processor
  • 4GB lokal lagringsplads
  • 512 MB RAM
  • Bluetooth 4.1
  • Hjerterytmesensor
  • 6-akset bevægelsessensor og barometersensor der måler om du fx løber, cykler eller klatrer
  • Kompatibel med smartphones der kører med Android 4.3 eller nyere
  • Huawei Watch kommer i de tre farver guld, sølv og sort i forskellige materialer

Fakta om Mediapad X2

  • 7,28 mm tyk
  • Fuldt lamineret 7 tommer ultra 1200 x 1920 HD IPS skærm med op til 323ppi opløsning
  • Vidvinkel på 178 grader der sikrer det gode visuelle indtryk, selv når skærmen vippes
  • Screen-to-body-ratio på 80%
  • LTPS HD touch display med CABC teknologi giver en fantastisk og dynamisk visuel oplevelse
  • 2.0GHz Kirin 930 ultra-octa chipset, der understøtter LTE Cat6 forbindelse med en downloadhastighed op til 300Mbps
  • Kraftfuldt 5.000 mAh Li-Polymer batteri sikrer minimum en dags batteritid for selv meget aktive brugere

Læs også:

TEST: Billig og superlækker børnevenlig tablet fra... Huawei er godt nok mest kendt for deres smartphones, men de har også nogle meget spændende tabelts blandt deres produkter. Ikke mindst er den nye Medi...
Ring med din fingerspids Du kender garanteret godt den bevægelse vi alle gør, når du lader som om du ringer. Du ved – en lillefinger ved munden og tommelfingeren ved øret. Nu ...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2006 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?