Huawei tager springet ud i fitness-produkter til næste år

Nu vil Huawei også blande sig i kapløbet om sundheden. De lancerer nemlig nu produkter der kan hjælpe dig med at holde styr på vægt og motion

Huawei AM61 xSport – trådløs lyd til træningen

Det originale Huawei AM61 xSport er et trådløst Bluetooth-headset skabt til højintens træning og løb, hvor du både har behov for at lytte til musik eller instruktioner og samtidig være i stand til at modtage og besvare telefonopkald.

Det stilsikre og magnetiske design sikrer, at headsettet altid sidder godt og komfortabelt i ørerne. Takket være brugen af kompositmembran på mikron-niveau sikres en effektiv respons og en suveræn lydoplevelse med dyb og fyldig bas.

De smarte talebeskeder giver desuden en dynamisk brugeroplevelse og er med til at gøre AM61 xSport til den ultimative træningspartner. Det nye og forbedrede litiumpolymerbatteri giver dig fuld udnyttelse af headsettet i op til 11 timer og 10 dage på standby.


Læs også:

TEST: Suverænt trådløst sportsheadset fra Jabra Der findes andre headsets på markedet der har droppet ledningen mellem de to ørepropper, men mig bekendt er Jabra Elite Sport det eneste headset af de...
Nexus 5X, Nexus 6P og Huawei Mate S imponerer Vi har haft mulighed for at bruge og teste tre meget spændende mobiler, nemlig den nye Nexus 5X, Nexus 6P og Huawei Mate S. De to første er Googles bu...

Huawei A2 Sports Band – mere energi i dagligdagen

Det originale Huawei A2 Sports Band overvåger dine bevægelser og puls – og ikke kun, når du træner. Det intelligente armbånd giver dig eksempelvis besked, når du har siddet ned for længe, og det er tid til at bevæge sig.

A2 Sports Band overvåger også din søvn og kan dermed medvirke til en forbedret søvnkvalitet og en dagligdag, hvor du er bedre udhvilet og har mere energi til arbejde og træning. Du kan besvare beskeder og opkald undervejs på det 0,96″ OLED touch-display, og armbåndet har op til ni dages batterilevetid og oplades med den magnetiske oplader.

A2 Sports Band forbindes nemt med din smartphone via Bluetooth og udnyttes til fulde med den gratis Huawei Health-app, som understøtter både Android- og iOS-enheder.

Huawei Smart Body Analyzing Scale – din personlige træningscoach

Fedt fylder tre gange så meget som muskelmasse med samme vægt. Det er derfor, personer med højere fedtprocent kan se større ud end personer med lav fedtprocent, selvom deres vægt er den samme. Med den intelligente Huawei Smart Scale kan du på én gang måle og analysere din krop ud fra ni forskellige parametre: BMR (hvilestofskifte), BMI (kropsmasseindeks), kropsvæskeprocent, kropsvægt, fedtprocent, knoglemasse, muskelmasse samt protein og visceralt fedt.

Den intelligente vægt er nem at bruge og har automatisk brugeridentifikation, som understøtter op til 10 brugere. Vægten overfører automatisk data via Bluetooth til Huawei Smart Body Analyzing Scale-appen, som understøtter både Android og iOS-enheder, hvorefter du kan aflæse målingerne på din smartphone eller tablet.

Smart Body Analyzing Scale kan også anvendes til hurtig måling af vægt og fedtprocent offline – du træder bare op på vægten og aflæser målingen direkte på displayet. Huawei Smart Body Analyzing Scale er skabt i et lækkert, enkelt og stilfuldt design i glas.

Priser

Huawei AM61 xSport: Vejl. pris 399,95 kr.

Huawei A2 Sports Band: Vejl. pris 379,95 kr.

Huawei Smart Body Analyzing Scale: Vejl. pris 479,95 kr.

Læs også:

Headsets til din træning Musikken er blevet en trofast følgesvend når der skal motioneres. Om folk træner i en center eller om de løber i den danske natur eller på gaderne, så...
Læg nu den smartphone væk Smartphonen er for mange danskere blevet som en forlænget arm. Den hjælper til at forbinde os mennesker med hinanden, ligegyldigt hvor vi befinder os....

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1605 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?