Huawei viser smartphonevejen – igen

På et stort anlagt pressemøde i London i dag, viste Huawei deres to nye, store, smartphones, P8 og P8max. Tech-Test var med og har haft mulighed for at kigge på P8

P8

På et stort pressemøde i London i dag præsenterede kinesiske Huawei to nye smartphones. P8 og P8max, begge mobile der ligger i den store ende af spektret, med P8 som lillebror med sine 5,2” og P8max med hele 6,8”.

Vores første kig er på P8, ikke mindst fordi det endnu er uvist hvornår (og om) P8max bliver lanceret i Danmark.

Der er rigtig mange nyheder i P8, og vi kommer ikke ind på alle i denne nyhed. Men noget af det, som Richard Yu selv fremhæver, er ting, som at de nu bruger en såkaldt full metal unibody, hvilket betyder, at hele rammen er fræset ud i et stykke aluminium. Derved har de været i stand til at gøre mobilen både tyndere og mere solid.

De har også formået at udnytte mere af rammen til skærm, således at forsiden af P8 nu er 78,3% skærm, hvilket er skønt – ikke så meget spildplads.

Et specielt kamera

Men det stod hurtigt klart under pressemødet, at der hvor P8 virkelig adskiller sig, er på kamerasiden. Her har Huawei virkelig lagt sig i selen for at skabe en smartphone, hvor kameraet har funktioner vi ikke vidste i havde brug for, men som vi næppe kan undvære i fremtiden.

Var det for eksempel ikke noget med at kunne tage macrobilleder helt ned til 4cm?

De har også indført hvad de kalder for RGBW imaging, hvilket oversat til dansk betyder, at i stedet for at arbejde med rød, grøn og blå, så arbejder de også med hvid (white), hvilket skulle give billeder med 32% mere lys og 78% mindre farvestøj i lav belysning.

 

Der er også kommet en billedstabilisator, der giver op til 1,2 grader anti-ryst, hvilket er en fordobling i forhold til andre modeller på markedet i øjeblikket.

P8
P8

Men undertegnede blev specielt fanget af tre kamerafunktioner, nemlig Auto Scene, Light Painting og Director Mode, eller som sidstnævnte hedder på dansk, instruktørtilstand.

Auto Scene arbejder med multiframe, hvor den i dårligt lys tager fire billeder med forskellige blændeværdier, og kombinerer så disse til et samlet billede.

Light Painting er den funktion som hele præsentationen er bygget op over. Med den kan man tegne med lys eller ild. Kameraet fokuserer på f.eks. en person, og tager et billede af denne, og lys eller ild bliver så kombineret af mange billeder til at lave nogle ret specielle effekter.

Endelig er der Instruktørtilstand, hvor det er muligt at koble tre kameraer sammen med P8. Herfra styres alle kameraers videooptagelser så, og de kan nu let kobles sammen til en video.

Disse funktioner er nogle vi glæder os rigtig meget til at kigge nærmere på.

Mange flere funktioner

Huawei stopper dog ikke der med funktionerne. De har indført Roaming+ der giver 3x så hurtig forbindelse til netværk, Apps power consuming firewall der beskytter mod apps der sluger for meget strøm, Voice+ der giver bedre lyd når der skrues højt op, bedre noice cancellation, og meget mere.

P8

Et første kig

Vi har leget lidt med mobilen, og selvom det indtil videre kun er blevet til et kortvarigt bekendtskab, der dog vil blive udbygget i den kommende tid, så er vi indtil videre begejstrede. P8 er en meget eksklusiv smartphone og så har den en størrelse som de fleste nok vil finde god (selvom undertegnede foretrækker de større modeller).

Opsætningen var meget let og smidig, ikke mindst når man har en mobil er understøtter NFC. De to mobiler holdes op mod hinanden og alle ens Google konti kopieres over. Alt man selv skal gøre er at logge ind på dem. Bevares, sms’er og programmer kommer ikke med over, men en det er alligevel smidigt at gøre det på den måde.

P8

Vi faldt også for funktionen med at bruge knoen på mobilen. Dobbelt tab med knoen og du tager et skærmbillede, tegn et cirkel med knoen i programmer eller på nettet, og du tager et skærmbillede af det du cirkler ind (du kan endda beskære det bagefter).

Vi glæder os meget til at prøve alle de nye funktioner der i øvrigt er i mobilen, det bliver spændende at udforske den.

P8 forventes at ramme det danske marked i slutningen af maj, men kan bestilles allerede fra i morgen gennem Call me og Telia, prisen kommer til at ligge på 3.699 kroner.

Læs også:

Gør din iPhone til et professionelt kamera Indrøm det bare. Selvom kameraet i din iPhone er godt, så er det svært at komme til at indstille det, og det er tæt på umuligt at betjene det med en h...
To nye spændende smartphones fra Motorola Moto G5S er bygget op i et kabinet skåret ud af et stykke aluminium, det giver både et flot udseende og et meget stabilt kabinet. Mobilen er udstyret ...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1786 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?