Huaweis nye mobile flagskib har dobbelt kamera

Huaweis nye smartphone, P9, er netop blevet lanceret i London. Telefonen er spækket med fede funktioner, og der er ingen tvivl om, at der er kigget ganske nøje overgå iPhone og de funktioner den indeholder.

Men også et meget tæt samarbejde med Leica, der producerer nogle af verdens bedste linser til kamera, har smittet af på den nye smartphone. Huawei har blandt andet udstyret P9 med et dobbelt kamera, der består af et RGB-kamera der skal fange alle farverne, samt et sort/hvid kamera der skal fange alle nuancerne i det sort/hvide spektrum.

Huawei P9

Den kombination skulle give nogle helt unikke billeder, med en stor farverigdom, uhørt god dybde og detaljerigdom.

De to linser skulle også sikre, at selv billeder i meget dårligt oplyste situationer, skulle blive gode og skarpe. Det glæder vi os til at teste her på redaktionen.

Masser af hestekræfter

Huawei har også lagt sig i selen, når det kommer til ydelsen. De har altid gjort brug af deres egen Kirin-processor, og denne gang har de så gjort brug af den helt nye Kirin 955, der er er en 64-bit processor kører 2.5GHz

Sådan en karl kan æde batteri, og derfor har Huawei forsynet P9 med et batteri på hele 3.000 mAh.

Mobilen har også fået Virtual Trippel Antenna Technology, som både sikrer en god forbindelse til det mobile netværk, og som samtidig også sikrer at der ikke skal bruges så meget strøm på at holde en god forbindelse.

Richard Wu, CEO for Huawei Consumer Business Group fortæller på lanceringen om det arbejde der er gjort for at sikre et elegant design, som han sammenligner direkte med iPhone 7, og fremhæver hvordan P9 har bedre specifikationer, bedre kamera, mere slankt og elegant design, og vigtigst af alt – kameraet stikker ikke ud på bagsiden.

Der har været lagt stor vægt på præcisionen og finish, så mobilen bliver elegant og robust. Den er nemlig, som sine forgængere, udført i et massivt stykke aluminium, hvilket giver et let og solidt kabinet.

Mobilen vil komme i både en 5.2″ og 5.5″ smartphone, P9 og P9Plus, hvor den store også er udstyret med det Huawei kalder for Press Touch-teknologi, hvilket er det samme som iPhone brugerne kender under et andet navn – dog.

En af de ting som Richard Wu fremhæver er deres nye kamera, som vi kort nævnte i starten af denne artikel.

For ham var det vigtigt at udnytte samarbejdet med Leica, for at give endnu bedre muligheder for at lade brugeren tage gode billeder.

Hvornår kan vi se forvente de ny smartphones i Danmark? P9 lander på butikshylderne D. 2. Maj og får en pris på 3.999 kroner, og P9 Plus kommer til juli med en pris på 5.499 kroner.

Huawei P9plus

Lidt mere om kameraet

Richard Wu fortæller om det spændende dual-kamera der er unikt på en smartphone, og samtidig så har DS en sensor der er den største til dato, 12MP. Som vi startede med at skrive, så er der to kameraer, og derfor er der også to sensorer, og i forhold til RGB-sensoren, så har den monokrome 300% mere lys end RGB-processoren.

Han fremhæver at den har 90% mere lys end Samsung Galaxy Edge 7 og 270% mere end iPhone 7.

Kameraet har også Hybrid Auto Focus, som består af et par forskellige elementer.

Dels Laser Focusing, som hjælper med til at stille skarpt på korte afstande, op til 1,2 meter.

Så er der Precise Depth Focusing, som ligger for at sikre fokus på lang afstand.

Endelig ligger der en Dedikeret Depth IDP, som skulle være den mest avancerede af sin slags.

Super hurtigt fokus er også noget som Richard Wu fremhæver, og her fremviser han blandt andet billeder taget af blandt andet skiløbere i høj fart. Igen noget vi glæder os til at teste – dog uden skiløbet…

Han fremviste også, hvordan multi-Focus fungerede, hvor du kan skifte fokus i billeder der allerede er taget. En funktion vi har set før, men som stadig kan imponere.

Flere funktioner

Der bliver introduceret mange nye funktioner med hensyn til, hvordan farver skal bruges, og som noget unikt er der ægte sort/hvide billeder – noget der kun lader sig gøre fordi der er en rendyrket sort/hvid linse i P9.

Der er også lavet ændringer i brugergrænseflade/kamera app’en. Dels er den ændret så den bliver lettere at finde rundt i, men der er også kommet en “professionel”-indstilling, hvor du kan indstille alt det som en professionel fotograf ville forvente at finde.

Fingeraftrykssensor version 4

Huawei var blandt de første til at levere en smartphone med en fingeraftryksscanner der virkelig fungerede. I P9 er der kommen en helt ny fingeraftryksscanner, der kårer efter level 4-standarden, hvilket indtil videre er den højste sikkerhedsstandard der findes til fingeraftryksscan.

Vi fristes også til at sige, vanen tro, er der Dual SIM-kort som dog også kan bruges i en kombination mellem sim-kort og micro-SD-kort.

Alt det øvrige

Men det er ikke kun hardwaremæssigt at der er kommet nyheder. Huawei har også introduceret et tyt filsystem skulle garantere at mobilen ikke bliver langsommere over tid, og Richard Wu lover samtidig at på grund af det store batteri, og de automatisk oprydningsfunktioner kan du afspille op til 12 timers video på en enkelt opladning, eller 20 timers tale på 3G nettet.

P9 Plus bliver fremhævet som både en større smartphone, men også tyndere end både iPhone 7 og Samsung Galaxy Edge 7 og med et batteri på 3.400 mAh, som blandt andet giver op til 14 timers video.

Begge mobiler understøtter også Dual IC Rapid Charging, som giver op til 6 timers tale på bare 10 minutters opladning.

Der er rigtig mange flere spændende funktioner og features, blandt andet et 8MP autofokus front-kamera (selfie-kamera).

Endelig kommer Richard Wu ind på Press Touch Display. Den har to niveauer, som giver fleres funktioner i apps, ved at tilføje menuer som følge af et hårdt pres på skærmen.

Lad os runde denne præsentation af med at fortælle, at P9 Plus også har indbygget en infrarød fjernbetjening du kan bruge til stort set alle tv og øvrige apparater i hjemmet.

Lige på falderebet, introducerede Richard Wu også TalkBand B3, det nye smarte armbånd fra Huawei. Det skal vi ikke komme ind på her, blot nævne, at det både er et armbånd, aktivitetstracker og trådløse headset.

TalkBand 3

Læs også:

Falck forudsiger bilnedbrud Den danske redningsorganisation Falck arbejder på et apparat, der opdager problemer med bilen før bilisten selv. Det betyder, at folk der vælger at i...
Vi køber færre computerspil i forretningerne Association for the Nordic Game Industry (ANGI) og Multimedieforeningen i Danmark (MUF) har i dag offentliggjort en ny rapport for 2014, der viser, at...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?