Huaweis nyeste smartwatch hjælper dig når du træner

Det nye Huawei Watch 2 gør det nemmere at få mest muligt ud af dagens workout. Og takket være ny, avanceret teknologi og friske funktioner kan du nu efterlade telefonen derhjemme uden risiko for at gå glip af vigtige meddelelser, når du er på farten

På årets Mobile World Congress lancerede Huawei deres nye smartwatch, Huawei Watch 2. Med uret er det ikke længere nødvendigt at have smartphonen i lommen for at være forbundet med omverdenen, og nye, smarte apps forvandler Huawei Watch 2 til en personlig træner, du kan spænde om håndleddet.

Takket være en selvstændig mobilforbindelse og indbygget GPS kan brugeren besvare opkald og SMS’er og bruge andre apps som fx Facebook Messenger. Og selvom uret har selvstændig mobilforbindelse, kan dit telefonnummer kobles på Huawei Watch 2.

Din nye personlige træner

Huaweis Watch 2 har adskillige avancerede sensorer og algoritmer, som gør uret til din nye personlige træner, der direkte fra håndleddet strukturerer din træning og gør din workout mere effektiv.

Med de indbyggede censorer kan Huawei Watch 2 blandt andet monitorere dit aktivitetsniveau på parametre som distance, hastighed, skridt, puls, kalorier, rute og meget mere.

Et tryk på siden af uret åbner træningsappen og så er du i gang. Med uret om håndleddet får du real time feedback på, hvor langt du har løbet, og om din puls er fornuftig i forhold til de udregnede træningsplaner. Huawei Watch 2 lader dig desuden pifte træningen op med muligheden for at indlæse playlister eller lytte til lagret musik eller musik fra musikapps.

Samtidig hjælper Huawei Watch 2 dig med at holde det rette tempo undervejs, og når træningen er forbi, får du automatisk gode råd til din restitution og en rapport om effekten af dagens træning blandt andet baseret på den indbyggede GPS, der holder styr på din rute.

En smartere oplevelse

Mens Huawei Watch 2 har arvet det klassiske design fra Huawei Watch, så rummer det nye smartwatch ny udvikling på alle fronter. Brugen af lækre materialer giver uret et elegant udseende, der kan tilpasses brugerens klassiske eller mere sporty designpræferencer.

Uanset designvalget, så sikrer et high-definition display hurtig adgang til favoritapps og yndlingsfunktioner. Displayets omkransende keramiske ramme og kurvede underside sikrer en flot finish og at uret lægger sig behageligt om håndleddet.

Det er dog ikke bare udseendet, der er forbedret. Touch control, intelligent stemmegenkendelse og stemmekommandoer gør brugeren i stand til hurtigt at interagere med uret og besvare meddelelser. Og med ny betalingsteknologi kan Huawei Watch 2 også bruges til at overføre penge nemt og sikkert.

Hele oplevelsen understøttes af et optimeret batteri med forbedret levetid. På den måde kan du vente to dage med at lade uret op ved almindelig brug, 10 timer hvis du kører i ”training mode” og op til tre uger i ”watch mode”.

Og så er der ingen grund til at bekymre sig om kompatibilitet. Huawei Watch 2 kører på Android Wear 2.0, så både Android- og iOS-brugere kan få glæde af uret.

Uret lander på det danske marked i maj og forventes at sælges i alle salgskanaler. Prisen kommer til at ligge mellem 329-399 euro afhængig af det valgte design og funktioner.

Fakta om Huawei Watch 2

  • Qualcomm Snapdragon processoren sikrer hurtig respons på brugerens kommandoer
  • Android Wear 2.0 styresystemet sikrer kompatibilitet for både Android- og iOS-brugere
  • *4G, GPS, Wi-Fi, Bluetooth og NFC optimerer Huawei Watch 2s forbindelse til omverdenen
  • Touch control, intelligent stemmegenkendelse og stemmekommandoer gør det nemt at interagere med Huawei Watch 2
  • Mobil betalingsteknologi muliggør nemme og sikre betalinger direkte fra håndleddet

* Gælder kun udvalgte modeller af Huawei Watch 2

Læs også:

Så er Huawei klar med P10 lite Huawei lancerede i sidste måned deres nye flagskibsmodeller P10 og P10 Plus på Mobile World Congress, og nu følger de op med lillebroren P10 lite. En ...
TEST af 360 kamera: Huaweis lille nye gadget er sj... Der stod jeg så og fik et 360-graders kamera i hånden fra Huawei. Min umiddelbare tanke var – nå ja så har jeg da prøvet det. Men jeg kommer næppe til...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1601 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?