Hver fjerde dansker glemmer at tage backup af billeder

Næsten hver fjerde dansker har ingen backup af sine billeder og videoer. Dette er ét af de mere iøjnefaldende resultater af en stor nordisk undersøgelse, som Canon har foretaget i samarbejde med YouGov. Derudover foretager størstedelen af danskere alt for sjældent regelmæssige backups

Der er aldrig blevet taget så mange billeder og videoer som i dag. Alt lige fra det mirakuløse til det almindelige skal dokumenteres. På trods af vores iver for at forevige vores liv virker det ikke til, at mange danskere er interesseret i at foretage regelmæssige backups af videoer og billeder.

23 procent af danskerne har ingen backup overhovedet. 37 procent af dem der rent faktisk har backups gør det hver sjette måned, mens 36 procent gør det hver måned. Tallene er forholdsvis ens på tværs af de skandinaviske lande.

“Enhver der har oplevet at få stjålet eller beskadiget en telefon eller kamera, så billederne mistes, ved hvor forfærdeligt det føles. Minder af ens liv mistes blot fordi man ikke lige har overskuddet til at lave en backup, og det er rigtig synd”, fortæller Jakob M. Bové, PR ansvarlig hos Canon Danmark.

“Der er egentlig ikke en god grund til at tallene er så lave, fordi der er så mange nemme måder at lave backups på. Eksempelvis på vores egen cloud tjeneste Irista, hvor det gennem bluetooth er muligt at gemme billeder og videoer direkte fra ens kamera eller telefon”, fortsætter Jakob M. Bové.

Undersøgelsen viser at blot 20 procent af danskerne foretager regelmæssige backups én eller flere gange om ugen. I Norge er tallet 25 procent, i Sverige 15 procent og i Finland 14 procent.

Undersøgelsen blev foretaget af YouGov i samarbejde med Canon. I perioden 11-16. april 2017 blev 1025 interviews foretaget med folk i alderen 16-40 år i Skandinavien.

Du kan se hele undersøgelsen her.

About Lars Bennetzen 3856 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?