Hybrid-in-ears med tre drivere til audiofile brugere

Kvalitets-høretelefonerne, Aurvana Trio fra Creative, har to præcist balancerede armaturer samt en biocellulose-højttalerenhed, der sikrer imponerende detaljeret lyd, inspirerende livagtige vokaler og præcis bas

Creative har lige lanceret et sæt in-ear-hovedtelefoner til den audiofile bruger. Aurvana Trio er seneste skud på stammen i den populære Aurvana-serie. Aurvana Trio har tre drivere, der kombinerer to præcist balancerede armatur-enheder med en dynamisk biocellulose-højttalerenhed.

De to balancerede armatur-moduler består af en super-tweeter, der er indstillet til at levere detaljeret højfrekvent afspilning, og en mellemtone-driver til naturlige vokaler.

Samtidig er den dynamiske 10mm biocellulose-højttalerenhed omhyggeligt indstillet til at producere præcis og kraftfuld bas. Biocellulose er en ekstremt fin, naturlig fiber med høj renhed. Ved hjælp af de nyeste bioteknologiske processer komprimeres materialet til en ultratynd membran, der kan levere samme lydhastighed som en aluminium- eller titanium-membran, men med samme varme og delikate lyd som papir-membraner.


Læs også:

SteelSeries-classic headset Mit bekendtskab med SteelSeries går tilbage til midten af 00erne. Dengang var spilhardwareproducenten i danske hænder, og på spilmesserne skinnede den...
Creative slipper Draco løs Creative er aktuelle med et nyt stereo gaming-headset, Draco HS880. Creative fortæller i en pressemeddelelse, at headsettet er robust konstrueret og i...

Den unikke kombination af henholdsvis dobbelt-armatur og en dynamisk driver giver et forhold mellem størrelse og lydpræstation, der ikke ses i almindelige in-ears.

Aurvana Trio leverer utrolig klar lyd i et bredt spektrum – uanset diskant, vokal eller bas – fra 5 Hz til 40 kHz. Creative har samtidig udnyttet sin mangeårige erfaring inden for lyd og indstillet driverne til at levere bjergtagende præcis og detaljeret lyd – noget, kræsne lyttere vil sætte pris på. Trios ørepropper har desuden Creatives eget AuraSealTM-design, der sikrer effektiv lydisolation, som udelukker op til 98 % af den uønskede lyd fra omgivelserne.

Hovedtelefonernes design er imponerende både ift. udseende og komfort. Med en minimalistisk, mat gun-metal-overflade, flettede MMCX-kabler af høj kvalitet og et vinklet in-ear-design, der sikrer et komfortabelt fit, er Trio et ideelt valg til kræsne lyttere, der vil høre musik i høj kvalitet på farten. Aurvana Trio er også de første af Creatives in-ears, der har aftagelige kabler. Det gør det muligt for brugeren at tilpasse lydkvaliteten yderligere ved at anvende kabler efter eget valg.

Features:

  • Hybrid-system med tre drivere, der dækker hele spektret og mere til:
    • Balanceret armatur med super-tweeter sikrer tydelig klarhed i lydbilledet
    • Balanceret armatur med mellemtone-driver til naturlige vokaler
    • Dynamisk woofer i biocellulose sikrer rig, dyb og præcis bas
  • AuraSeal-design giver op til 98% lydisolering
  • Vinklet in-ear design med komfortabelt fit
  • 1,2 m aftageligt flettet kabel med MMCX-stik for nem udskiftning og tilpasning
  • 3 størrelser silikone-ørepropper samt et par i memory foam sikrer et perfekt fit.
  • Inline-mikrofon med kontrolknap til telefonopkald og afspilning
  • Etui til at beskytte hovedtelefonerne på farten
  • Fly-adapter til nem afspilning på rejser

Tekniske specifikationer

Drivers: Dobbeltbalancerede armatur-drivere samt en 10mm dynamisk driver (Neodymium-magnet med biocellulose-membran)

  • Frekvens: 5 Hz – 40 kHz
  • Impedans: 16 Ohm
  • Følsomhed (1 kHz): 103 dB/mW

Inline-mikrofon: MEMS mikrofon

  • Frekvens: 100 Hz – 10 kHz
  • Impedans: <200 Ohm
  • Følsomhed (1 kHz): -42dBV/Pa
  • Understøtter iOS/Android-enheder med 3.5mm høretelefon-stik samt PC/Mac med 4-polet lydstik

Produktets vægt: 19 g

Pris og tilgængelighed

Aurvana Trio er tilgængelig fra midten af januar 2018 på Creative.com til 1.879 kroner.

Læs også:

Sennheisers nye hovedtelefoner HD 660 S byder på b... Den nye model lover at løfter arven fra HD 650 med en endnu bedre performance end forgængeren. HD 660 har bl.a. et forbedret transducer-design, der gi...
Nye smarte støjannullerende hovedtelefoner fra Sen... PXC 550 Wireless er udviklet til at imødekomme kravene fra dem, som rejser hyppigt. Hovedtelefonerne har en batteritid på op til 30 timer. Selv når st...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1863 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?