Intel lancerer spilbaserede undervisningskurser

Det nye Intel Learning Studio er en gratis online-platform, der indeholder en række gratis spilbaserede faglige udviklingskurser

intel online learning

Den amerikanske chipproducent Intel, har mange flere jern i ilden end blot at fremstille mindre og hurtigere chips til vores computere, smartphones og tablets. De har lige lanceret deres nye innovative onlineplatform, the Intel Learning Studio, der kommer til at indeholde en række gratis spilbaserede faglige udviklingskurser.

Kort fortalt så indeholder kurserne, eller hvad Intel kalder for journeys, værktøjer der gør det muligt for underviserne at opnå et højere niveau af engagement fra eleverne ved at gøre brug af et teknik der kendes fra spilindustrien – nemlig løbende belønninger, også betegnet som gamifikations-teknikker.

Intel Learning Studio-platformen er udarbedjet i samarbejde med Arizona State University, og med rådninge fra professor Sasha Barab, administrerende direktør for Center for Games and Impact, en førende ekspert indenfor gaminfication og spilbaserede undervisningsmetoder.

Kurserne er designet så de fokuserer på udforskningsbaseret undervisning og læring, og så de giver lærerne de nødvendige ressourcer og informationer til at udvikle et undervisningsforløb i klasseværelset baseret på samarbejde, problemløsning og nysgerrighed på en sjov og legende måde.

Intel fortæller i en pressemeddelelse, at formålet med platformen er, at hjælpe lærerne med at motivere eleverne, og at have en positiv indvirkning på deres engagement, deltagelse og ydeevne i klasseværelset.

Samtidig så skulle Intel Learning Studio også fungere som et socialt samlingspunkt for lærere, hvor de kan dele undervisningsplaner, høre og give feedback til andre undervisere og deltagere i et fællesskab af undervisere fra hele verden.

Om systemet kun kommer til USA eller om det bliver lanceret i hele verden er endnu ikke oplyst, men det lyder spændende, og ved at trække spilverdenen ind i undervisningen er der ingen tvivl om, at det bliver lettere at motivere eleverne. Vi ser frem til at systemet bliver tilgængeligt i Danmark.

Læs også:

Store forventninger til det kommende 5G-netværk Tech-Test har snakket med Asha Keddy, vice president og general manager, Standards and Advanced Technology, Intel Corporation om udviklingen af smarte...
Intel går ind i fitnessverdenen Intel og SMS Audio LLC har netop annonceret et samarbejde, der skal kombinere teknologi, fitnessudstyr og musik. Det kommende produkt, SMS Audio BioSp...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?