Intelligent computerbrug med Intel

På den store computermesse i Taiwan, Computex, har Intel netop lanceret produkter og løsninger, der vil give helt nye brugeroplevelser, og støtte udvidelsen af nye områder i it-økosystemet

computex

Kirk Skaugen, Senior Vice President og General Manager i Intels Client Computing Group, opfordrede således i hans åbningstale, den taiwanske it-branche til at arbejde sammen og gribe muligheden for at skabe fremtidens computeroplevelse.

”Moores Lov har muliggjort utrolige innovationer inden for computerbrug i løbet af de sidste 50 år og på grund af det, vil næsten alle objekter i fremtiden have evnen til at beregne og forbinde,” siger Kirk Skaugen og fortsætter:

”Vores 30-årige samarbejde med Taiwan, har leveret historisk innovation til verdenen, fra personligt computerbrug til skyen og datacentrene. De næste 30 år vil bringe endnu mere innovation, da vi allerede nu leverer nye oplevelser inden for computerbrug og bringer intelligens og forbindelser til Internet of Things sammen. ”

Skaugen løftede sløret en anelse for planerne for fremtidens computerbrug og demonstrerede, hvilke produkter og platforme, der for alvor vil lede os ind i fremtiden. Han viste også, hvordan disse innovationer snart vil muliggøre, at intelligens findes alle steder.

Og det var ikke småting at Intel løftede sløret for.

Omkring Internet of Things var der en række nyheder:

  • Intel introducerede udvidelsen af Intel IoT Gateway produktfamilien, der blandt andet giver en række udvidede valg når det kommer til silicium og software.
  • Intel udvidede også valget af operativsystemer til Intel IoT Gateway referencedesigns med mulighed for at vælge Ubunt Snappe Core fra Canonical.
  • Til IoT-lsninger inden for handel og medicinsk miljøer introducerede intel også en ny Intel Pentium, Intel Celeron og Intel Atom processor. De skulle have fantastisk grafisk ydelse og næsten ikke kaste varme a sig.

Omkring nyheder med computeroplevelser var der også en række nyheder:

  • Intel Unite blev introduceret som en økonomisk forretningsløsning designet til lette og intuitive samarbejdsløsninger og til at forbedre produktiviteten i forbindelse med møder.  
  • Thunderbolt 3 så også dagens lys, og nu kan et enkelt kabel i teorien give fire gange så mange data og dobbelt så megen videobåndbredde som nogle andre kabler på markedet, og samtidig også levere strøm.
  • Intel løftede også sløret for den femte generation af deres Intel Core familie, der nu også inkluderer den første LGA desktop processor med intgreret Iris Pro grafik.
  • Det blev også tid til at lancer Intels femte generation Intel Core mobile processor, til mobile- og IoT-enheder, og her er Iris Pro grafik også integreret.

Intel viste mange flere nyheder på Computex, men disse var dem vi her på Tech-Test valgte at bringe i denne omgang.

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?