JBL Grip 200: 250 kroner

jbl grib 200

JBL Grip 200 er et kablet headset, der sidder fast med ret store silikonepropper direkte i øret på brugeren. De kræver lidt vane at tage på, men når først de sidder der, så sidder de imponerende godt fast.

Det er absolut ikke noget tungt headset, og de store silikonepropper er bløde og meget behagelige at have på. Ledningen der løber ned til din smartphone er dejlig blød og kommer aldrig i vejen under brugen.

Igen er det et headset uden nogen form for tilhørende app, og stort set også uden betjening. Der er en lille, svært betjent, betjeningsenhed hvorfra du kan pause musikken. Men den er som sagt ikke specielt let at få fat i.

Komforten: 90%

De store ørepropper kræver lidt tilvænning, både at tage på men helt afgjort også at have på gennem længere tid. Men det gode ved dem er, at når du først at vænnet dig til at have dem på, så ender det ret hurtigt med at du glemmer at du har dem på.

For os betød det også, at uanset om vi dyrkede kredsløbstræning eller styrketræning, så glemte vi ret hurtigt at vi havde dette headset på – næste altså. For der er anelse tryk på øret, og det kan man godt mærke, specielt under styrketræningen, hvor man ikke kan lade være med at spænde op i ansigtsmuskulaturen.

På intet tidspunkt røg ørepropperne ud under træning – ja faktisk så var det stort set det modsatte der var tilfældet. For ørepropperne sad så fast at de var svære at få ud efter endt træning. Her kan man godt opleve – det gjorde vi – at det kan være ubehageligt at skulle tage headsettet ud, og ved en enkelt lejlighed blev silikoneproppen faktisk siddende i øret på os.

Men overordnet set så er komforten meget høj i Grip 200, og der afspejler karakteren da også.

Lydkvalitet: 100%

Som tilfældet var sidste gang vi testede headsets, så imponerer JBL os med deres lydkvalitet. Bassen er imponerende god, og vi kunne ikke finde en finger at sætte på hverken diskant eller mellemtone. Vi kunne heller ikke fremprovokere nogen form for forvrængning, og det er var vi fælt tilfredse med.

Lyden er rigtig god, men hvor vi godt kunne finde på at bruge headsettet fra sidste test i vores hverdag, så afholdt ørepropperne på dette headset os fra at gøre det. Men det var absolut ikke lydkvaliteten der hold os tilbage.

jbl grib 200

JBL er godt forankret i musikkens verden, og det var tydeligt at høre i JBL Grip 200, lyden er klart noget af det bedste vi har hørt, og headsettet imponerede os rent lydmæssigt.

Funktioner og tilbehør: 90%

Vi savner et etui til headsettet, men prisen er lav så det er vel meget forståeligt at det ikke er med. Vi kan sagtens leve uden.

Men hvad vi virkelig mangler er en volumenknap. Vi har kun mulighed for at pause og starte musikken, volumen skal klares på vores smartphone, og hvis den sidder godt spændt fast på armen i et etui, så er det ikke altid lige til at komme til at justere volumen ad den vej.

Ud over ørepropper i forskellige størrelser, så er der ikke noget tilbehør til JBL Reflect Mini, her er der fokuseret på musikken, og med en relativ lav pris, kan vi godt leve med det. Det gør hvad det lover – giver dig super god musik mens det er komfortabelt at have på.

Produktinformation

  • Navn: JBL Grip 200
  • Producent JBL
  • Forbindelse: Ledning
  • Vægt: 18 gram
  • Pris: Set til kr. 250 kroner
  • Mere information hos JBL

Bedømmelse

Samlet vurdering 92%Tech-Test-wide-RGB-silver_small

Det var virkelig et fedt headset med en super god musikkvalitet, og prisen er jo nærmest latterlig lav. JBL Grip 200 er på mange måder et fantastisk headset, og det er klart det der sidder bedst fast i ørene. Det eneste der irriterer os lidt er, at det er så svært at få ud af øret igen, og at der mangler en volumenkontrol direkte på betjeningsenheden.

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?