Kinesiske myndigheder læser slettede WeChat-beskeder

Det er ikke nogen særlig stor overraskelse at det er muligt, men det er yderst sjældent at vi hører myndigheder indrømme at de kan aflytte sociale medier, selv slettede indlæg. Men det er lige præcist hvad South China Morning Post kan berette er sket

geralt / Pixabay

Det er en anti-korruptionsenhed i Hefei-provisen der på deres sociale medie kunne fortælle, at de havde ’genskabt en række slettede WeChat-samtaler fra en mistænkt person, som et led i en efterforskning.

TechCrunch fortæller at beskeden hurtigt blev slettet, men ikke før mange både havde set den og forstået konsekvenserne af den.

Firmaet bag WeChat, Tencent, forklarer i en pressemeddelelse at ”WeChat ikke gemmer nogen chat-historie – de gemmes kun på brugernes smartphone og computere.”

Der er ikke nogle informationer om præcist hvordan WeChat gemmer beskeder, men alt tyder altså på, at de er tilgængelige i en eller anden måde som gør dem interessante for myndighederne

Den indrømmelse fra de kinesiske myndigheder kommer næppe som en overraskelse, men det rejser spørgsmålet om der er andre bagdøre i WeChat? Kan myndighederne smutte ind og læse beskeder fra aktive konti, kan de få fat i dit password og findes der en måde at virkelig slette beskeder på?

Du kan læse artiklen i South China Morning Post her.

Læs også:

Gratis onlinesikkerhedskursus fra F-Secure gentage... Cyber Security Base with F-Secure er et såkaldt massive open online course (MOOC) udviklet af Helsinki Universitet og F-Secure. Kurset er designet, så...
Forældre har ikke styr på, hvad deres børn laver o... Det er skræmmende tal som Kaspersky Lab har fundet frem til. Ikke mindre end 8 ud af 10 danske børn i alderen 2-10 år, er på nettet flere gange om uge...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1911 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?