Lad robotten rengøre grillen

Det er fedt at grille, men ikke sjovt at gøre grillen ren bagefter. Den nye Grillbot gør let grillen ren bagefter så du bare skal nyde den gode mad

grillbot

Ca. 2,1 mio. danskere har en grill. Vi er ubetinget det folk i verden, der elsker grilleriet mest. Grill rimer på folkelighed. På danskhed. Vi kan ikke få nok. Eneste minus er grillristen, der altid skal rengøres efter brug. Men løsningen blev lanceret allerede sidste år: Grillbot.

Grillbot rengør din grillrist for dig. Glem alt om skurebørster, svampe, knofedt, beskidt tøj – nå ja, og alverdens gode råd. Placér Grillbot på din grillrist – kold eller varm – og lad den gøre arbejdet for dig.

Grillbot er udstyret med tre kraftfulde motorer og metalbørster og klarer hurtigt rengøringsopgaven. Tryk på knappen (én gang for 10 minutters rengøring, to gange for 20 minutter, tre gange for en 30 minutters rengøring). Luk låget og lad Grillbot klare arbejdet for dig. Du kan nu bruge tiden på at hygge med familie og venner i stedet for rengøring.

Til alle typder grill

Du kan bruge Grillbot til alle grilltyper, der er udstyret med låg, uanset om det er gas, elektrisk eller kul. Det er ikke engang nødvendigt at vente på at grillen er helt afkølet, for du kan bruge den på en varm grill op til 120°C. Som ekstra sikkerhed, er den også udstyret med en indbygget alarm, der giver dig besked hvis temperaturen er for høj og slukker for Grillbot.

De tre elektriske motorer roterer uafhængigt af hinanden og sørger for, at børsterne, der også fungerer som hjul, kører i forskellige retninger på risten. Efter brug tages børsterne nemt af – og smides i opvaskemaskinen. Grillbot er ydermere udstyret med tydelige LED-indikatorer, der viser rengøringstid og batterikraft.

Grillbot fås i sort og rød, koster vejl. 1.199,-

Hvis du vil læse mere om grillen, så kan du læse mere her.

Læs også:

Robotten Cozmo kommer til Danmark Anki, der blandt andet står bag racerbanen Anki Overdrive har lige oplyst at det længe ventede hit i USA, Cozmo, vil ramme danske butikker i september...
TEST: WeGrill One – gør det let at grille perfekt... Hvis du som jeg er vild med at grille, så kender du sikkert også den frustration over at købe en god steg, grille den efter slagterens anvisning, kun ...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?