Lysende fod på ny Philipsskærm

Philip har længe brugt deres Ambilight-teknologi til at oplyse væggen bag dit tv. Nu er turen kommet til at oplyse foden på din computerskærm

philips ambiglow plus base

Den nye 27” computerskærm er designet i det velkendte Moda-design, og den er blevet udstyret med en Ambiglow Plus Base. En teknologi der skaber en ring af lys på og rundt om skærmfoden, som synkroniseres med farverne på skærmen.

Dermed kommer der samme specielle stemning under skærmen, som vi kender fra Philips Ambilight-skærme.

Lyset kan for resten også bruges når skærmen er slukket, og farver og lysstyrken kan indstilles til den ønskede stemning. Skærmen er i bredformat og har AH IPS-panel, der leverer flotte billeder.

Farverne på Ambiglow Plus-foden kan indstilles efter dine egne præferencer, eller du kan få foden til selv at bestemme farverne. Foden er udstyret med en timer, så du kan tænde og slukke for lyset som det måtte passe ind i dit skema.

Herudover er skærmen udstyret med Flicker-Free-teknologi, som reducerer skærmflimmer, så det skulle være mere behageligt at se på skærmen i længere tid ad gangen.

Herudover er skærmen udstyret med en intuitiv berøringsflade, så du let kan vælge de ønskede funktioner ved et enkelt tryk eller strøg med fingeren.

Skærmens ,der har fået navnet Philips Moda med Ambiglow Plus Base (eller bare 275C5QHGSW/00), er endnu ikke kommet til Danmark, men når den dukker op i forretningerne, får den en vejledende pris på 2.899 kroner.

Philips ambiglow base plus

Philips Moda med Ambiglow Plus Base

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?