Moto Z bliver mere avanceret

Lenovos smartphones kigger efter nye måder at være først på – nu med ekstra solid skærm og klip-på 360 graders kamera

Den nye Moto Z2 Force Edition, en 5,5” smartphone, er lige blevet lanceret sammen med en række nye tilføjelser, de såkaldte Moto Mods, der gør det let at udbygge mobilen til helt nye funktioner.

Men lad os lige kigge lidt på Moto Z2 Force Edition, som Motorola (der jo er ejet af Lenovo) selv kalder deres mest avancerede nogensinde.

Ud fra det jeg har hørt om mobilen indtil videre, så er den en fin forlængelse af Moto Z-seriens eksisterende mobiler. Den har fået et opdateret batteri, og selvom jeg ikke har fået informationer om, hvor længe den ret faktisk kan køre på en opladning, så kalder Motorola selv batteriet for et ’all-day battry’, som altså burde kunne køre en hel dag ved almindelig brug.

Moto Z2 Force Edition har, som flere af de nyeste smartphones, fået hurtig opladning, som i Moto-verdenen bliver kaldt for TurboPower charging, og processoren er blevet opgraderet til Qualcomm Snapdragon 835.

Den understøtter Gigabit LTE, har dobbelt 12MP kamera (hvoraf det ene er sort/hvid og det andet farve), hvilket skulle give en ekstra god dybdeskarphed, og så er den udstyret med en 5,5” Quad HD Amoled-skærm.

Det er tydeligt at Motorola kigger nøje efter, hvad konkurrenterne gør omkring nye smartphones, og at de tager udgangspunkt i det, og forsøger at udvikle det yderligere – slet ikke nogen dårlig strategi.

Men hvad der virkelig er spændende ved Moto Z2 Force Edition er den nye Moto ShatterShield, som er en teknologi der hjælper med til at beskytte skærm og kamera fra at gå i stykker, hvis du taber din mobil.

Naturligvis giver Motorola ikke en blankocheck så alle skader dækkes, men de giver en fire års garanti mod smadret skærm og kameralinse, hvis det er traditionelle ’ups jeg tabte mobilen ned på flisegulvet i badeværelset’-agtige situationer vi snakker om.

Den teknologi er spændende, og selvom resten af mobilen ikke er sikret mod tab, så er den hyppigste skade jeg kender på mobiler, at skærmen smadrer fordi du taber mobilen ned på et gulv – godt gået Motorola, det lyder spændende.

Nyt 360 graders kamera

Sammen med lanceringen af Moto Z2 Force Edition lancerede Motorola også deres nye 360 Camera Mod, der giver alle Moto Z-mobiler muligheden for at optage 360-graders videoer. Hvor man så selv skal stå mens man optager disse videoer ved jeg så ikke lige.

Men 360 Camera Mod gør, at du kan optage disse 360 graders videoer i 4K og samtidig optage lyd i 3D audio.

Hvis du ikke ønsker helt så meget på filmen kan du også lade det nye mod optage i 150 graders ultra-vidvinkel front såvel som bag.

Læs også:

To super-smartphones i kamp, og vinderen er … En af de allermest omtalte smartphones er nok Samsung Galaxy S6 Edge, og den nyeste smartphone på markedet, der ligger i samme segment, er Huawei P8. ...
Huawei viser smartphonevejen – igen På et stort pressemøde i London i dag præsenterede kinesiske Huawei to nye smartphones. P8 og P8max, begge mobile der ligger i den store ende af spekt...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1603 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?