Musik uden højttalere i bilen

Ny teknologi fra Continental lader dig høre musik i høj kvalitet uden en eneste højttaler i bilen. Det er overfladerne i bilen der bliver brugt til at fremstille lyden

Tro det eller lad være, men dækproducenten Continental har ladet sig inspirere af violinen til at udvikle en helt ny teknologi, hvor højttalerne bliver gjort overflødige.

Systemet bygger på aktuatorer, der skaber lyd ved hjælp af vibrationer i bilens indvendige overflader. De kompakte aktuatorer, der svarer til kernen i en konventionel højttaler, består af en magnet og en spole, der frembringer mikrovibrationer. I stedet for den oscillerende membran i en højttaler bliver interiør og overflader i bilens cockpit udnyttet til at få lyden til at bølge igennem bilen.

Og det er her sammenligningen med violinen kommer ind. For hvis man sammenligner aktuatoren i bilen med buen og strengene, så er det sted, aktuatoren er placeret svarende til violinens bue, mens den omkringliggende overflade er violinens krop.


Læs også:

Musikalsk interaktivt verdenskort fra Spotify Spotify lancerer i dag et interaktivt verdenskort, som er en visuel guide til, hvilken musik indbyggerne i mere end 1.000 byer rundt om i verden lytte...
Ny trådløs højttaler fra Bose med både Bluetooth o... SoundTouch 10 fra Bose er kun 21,2cm høj, 14,1cm bred og 8,7cm dyb. Den kombinerer Boses digitale signalbehandling med den nye Unidome-transducer, som...

I en personbil af almindelig størrelse vil man placere flere aktuatorer på overflader, så man dækker de tre hovedfrekvensområder, der findes i den optimale lydoplevelse. Eksempelvis er dørpanelerne oplagte til at generere mellemfrekvenser, mens tagbeklædningen eller hattehylden egner sig til de lave frekvenser.

– For at få den fulde 3D-lydoplevelse skal man med konventionelle lydanlæg ofte have op til 20 eller flere højttalere installeret rundt om i bilen. Ud over en mervægt på op til 15 kilo og en samlet volumen på mellem 10 og 30 liter så giver det udfordringer til det indvendige design af bilen, fortæller Georg Nielsen, administrerende direktør hos Continental Dæk Danmark A/S i en pressemeddelelse.

Selv om 15 kilo og 30 liter ikke lyder af meget, så er det en væsentlig detalje for især elbiler, hvor man konstant leder efter metoder til at nedsætte vægten samt skabe mere plads til passagererne i moderne biler, der bliver mere og mere kompakte.

-Og så er det ikke uvæsentligt, at jo lavere vægt, des mindre energi bruger man på at komme fra a til b. Den største samlede kvalitet er dog, at det ikke går ud over lyden, slår Georg Nielsen fast.

Denne konklusion understøttes af flere lydeksperter, der på trods af det umiddelbart kontroversielle i at lave lyd uden højttalere har givet lyden i det højttalerløse lydsystem positive bedømmelser. Blandt andet har den verdensberømte violinbygger og fysiker Martin Schleske lovprist systemets lydkvaliteter.

Lige som i et traditionelt lydsystem er det højttalerløse system skalérbart og går fra tre lydkanaler og helt op til 12 kanaler, hvor også forsæderne bruges som lydlegemer. Lydsystemet kan integreres i alle biltyper lige fra små kompakte bybiler til de helt store familievogne.

Læs også:

Nu kommer JBL Flip 4 til Danmark Den nye Flip 4-højttaler er designet både til både festaber og globetrotter og er det nyeste produkt i JBLs populære Flip-serie, som nu er blevet solg...
Musikalsk socialt netværk født De fleste af os deler dele af vores hverdag på et eller flere sociale netværk. Billeder af børn, katte, hunde, katte (jeps – der er mange kattebillede...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1940 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?