Nokia 8 – det nye flagskib fra den finske mobilproducent

Nokia forsøger ivrigt at komme tilbage på mobilemarkedet, denne gang med deres nye flagskib, Nokia 8, der blandt andet har Zeiss optik indbygget

Det er ikke første gang at Nokia har forsøgt at komme tilbage til fordums storhed indenfor mobiltelefoner. Jeg forestiller mig at de stadig sidder og drømmer om den position de en gang besad som den ubestridte konge af smartphone.

At de så tromlet flade af først iPhone og senere de mange Android-mobiler, var nok lige så stor en overraskelse for dem som for aktionærerne.

Ægteskabet med Microsoft, der forsøgte at lave deres egen smartphone, med Nokias hardware (vi husker stadig Lumia-mobilerne ikke?) og med Windows Mobile som operativsystem, var en dundrende fiasko. Microsoft trak stikket og annoncerede ’end of life’ for Lumia-mobilerne, og personligt troede at jeg det var så det for alt der mindede om Nokia og smartphones.

Men Nokia nægter tydeligvis at gå ned uden kamp. Tidligere på året lancerede de en ny udgave af deres gamle 3210 (som jeg stadig betragter som et fantastisk PR-stunt og intet andet), samt en billig smartphone. Det skete på konferencen Mobile World Congress i Barcelona, og en ting er helt sikker – de løb med alt opmærksomheden. At det ikke hjalp det store på salget efterfølgende er noget helt andet.

Prøver igen

Men nu er de brave finner så klar igen. Nokia 8 er den nye smartphone der lige er blevet lanceret i London, og som snart kommer til de danske butikker.

Nokia 8 ligner til forveksling alle de andre smartphones der er på markedet – måske den endda læner sig ret meget op ad Samsung Galaxys design. Men det kan du jo selv dømme på billederne.

Selv siger Nokia i en pressemeddelelse at der er tre verdensnyheder i deres nye smartphone, altså som i aldrig set før i Android-universet.

Den ene af de nyheder er et samarbejde med Zeiss Optics, og der er ingen tvivl om, at det i princippet placerer dem blandt toppen af mobiler når det kommer til kameraoptik – på papiret altså. Jeg har jo endnu ikke testet Nokia 8.

Så har Nokia indført et nyt begreb – en Bothie. De ser gerne at vi går væk fra egotrippet med at tage selfier, og derfor er den anden verdensnyhed deres Dual-Sight video, som du kan livestreame til fx Facebook og YouTube. Dual-Sight benytter sig af både front- og bagsidekameraet, så du kan optage i splitscreen, både når det handler om video og billeder. Så husk det – drop selfierne, tag en bothie. Tænker – betyder det så, at hvis jeg laver et facetime-opkald med den funktion – er det så et bootie-kald jeg laver?

Endelig er den sidste nyhed Nokia OZO Audio, som skulle give dig 360 graders lyd fra mobilen.

Hvis du vil læse de fulde specifikationer, så kan du finde dem herunder. Og ellers så glæder jeg mig til at teste den nye mobil.

Tekniske specifikationer for Nokia 8

  • Netværk:
    • GSM: 850/900/1800/1900
    • WCDMA: 1, 2, 5, 8
    • TDS-CDMA: 34, 39
    • LTE:1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 20, 28, 38, 39, 40, 41
  • Netværkshastigheder: LTE Cat. 9, 3CA, 450Mbps DL/50Mbps UL
  • Findes i både enkelt SIM og dual SIM versioner
  • OS: Android Nougat 7.1.1
  • Chipset: Qualcomm Snapdragon 835 Mobile Platform
    • MSM8998 (4* 2.45GHz Qualcomm® Kryo™ + 4* 1.8GHz Kryo)
  • RAM: 4GB
  • Storage: 64GB intern hukommelse med eksterne microSD-kort (understøtter op til 256GB)
  • Form factor: Splashproof IP54 touch monoblock with capacitive system keys
  • Skærm: 5.3” IPS LCD QHD 2560 x 1440, 700nts screen brightness, Corning Gorilla Glass 5, 2.5D Glass
  • Camera med ZEISS optik:
    • Frontkamera: 13MP (Farve + OIS) + 13MP (sort/hvid), 1.12um, f/2.0, 76.9˚, PDAF, IR range finder, dual tone flash
    • Bagsidekamera: 13MP PDAF, 1.12um, f/2.0, 78.4˚, display flash
  • Forbindelser og sensorer: Type C, USB3.1 Gen 1 (5Gbps), 3.5mm headphone jack, Ambient light sensor, Proximity sensor, Accelerometer, E-compass, Gyroscope, Fingerprint Sensor, Hall sensor, Barometer, 802.11 a/b/g/n/ac (MIMO), BT 5.0, GPS/AGPS+GLONASS+BDS, NFC, ANT+
  • Batteri: 3090 mAh battery with Qualcomm Quick Charge 3.0 compatible (18W, 5V/2.5A, 9V/2A, 12V/1.5A)
  • Audio: MP3,M4A, AAC,OGG,WAV,AMR,AWB(AMR-WB),FLAC,MIDI(MID,MIDI,XMF, MXMF,IMY,RTTTL,RTX,OTA)
  • Video: MP4, 3GP, 3G2, AVI, MKV, WEBM
  • Dimensioner: 151,5 x 73,7 x 7,9mm
  • Vægt: 160g

Læs også:

Apple på vej med tre nye billigere iPhone X-versio... Der er ingen tvivl om at der kommer en lancering fra Apple senere på året – det er helt efter planen. Spørgsmålet er som regel, hvad har Apple tænkt s...
LG G5, en smartphone der både rammer og rammer ved... Umiddelbart ligner LG G5 alle andre mobiler på markedet. En stor (5,3”) QHD-skærm fylder det meste af mobilen, og med en tykkelse på 7,7mm er den en g...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1911 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?