Ny BenQ-skærm fjerner kabelrod på skrivebordet

BenQ's nye 2K IPS-monitor har indbygget dockingstation baseret på usb-c rammer og sikrer mindre kabelrod på dit skrivebord

Den nye skærm fra BenQ, PD2710QC monitor med usb-c dockingstation, er en 27″ QHD-monitor, den har et IPS-panel, der sikrer brede betragtningsvinkler og 100 % dækning af sRGB og Rec. 709 samt specialfunktionerne CAD/CAM, Animation og Darkroom. Den helt store nyhed ligger dog i bunden af skærmen, eller rettere sagt: i foden.

“Den moderne designer er både fleksibel og mobil, og med vores nye PD2710QC monitor kan arbejdspladsen også følge med. Monitoren har en diskret, men omfattende dockingstation integreret i foden, og den tilsluttes med et enkelt usb-c kabel til din bærbare computer. Og når vi siger ét kabel, så mener vi det: Forbindelsen understøtter nemlig ikke blot video, lyd og data, men leverer sågar strøm til den bærbare” fortæller Bo Cramér, administrerende direktør for BenQ Nordic AB i en pressemeddelelse.

Funktioner i BenQ PD2710QC:

  • 27″ med 2K QHD-opløsning og 100 % dækning af sRGB-farveområdet. Takket være IPS-panelet, har PD2710QC en betragtningvinkel på 178˚ vandret/lodret og dækker farveområderne sRGB og Rec. 709 fuldstændigt. Med en opløsning på 2.560 x 1.440 pixel, får brugeren desuden 77 % mere arbejdsplads end med Full HD.
  • Den integrerede USB-C dockingstation har 4 x USB 3.1 Gen. 1 (type A) porte, en Ethernet-port, en 3,5-mm lydudgang og en DisplayPort-udgang. Desuden kan usb-c porten levere op til 61 W til den bærbare computer.
  • Fordi PD2710QC understøtter MST-teknologi (multi-stream transport), kan du let serieforbinde op til 4 monitorer via DisplayPort-udgangen i dockingstationen og få al den arbejdsplads, du har brug for.
  • Med funktionerne CAD/CAM, Animation og Darkroom får du det optimale billede til dit designarbejde: ekstra kontrast til gitterlinjer og figurer, justerbar oplysning af billedets mørke dele uden overeksponering og automatisk justering af lysstyrke og kontrast til mørke arbejdsomgivelser.

BenQ PD2710QC har et stilrent og elegant design med fleksibel højdejustering samt tilt/pivot-funktionalitet og 1 x HDMI-port og 1 x DisplayPort på undersiden af selve monitoren.

BenQ PD2710QC kan købes i Danmark fra slutningen af maj til en vejl. pris på 5.390 kroner inkl. moms.

Du kan læse mere her.

Læs også:

Acer lancerer superskærm Acer har lige annonceret deres nyeste superskærm. En 32" skærm med en såkaldt ultra-opløsning på ikke mindre end 3.840 x 2.160. Skærmen er en del af A...
Så er Porche-skærmen klar De to nye AOC/Porche-skærme er ret spændende når vi snakker om design. For de har et 3-sidet kantløst AH-IPS panel, en asymmetrisk metalfod og et mege...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?