Ny powerbank oplader din telefon fra 0-80% på 35 minutter

Godt nyt for de strømslugende smartphones. Vinsic Charger er kommet til Danmark, og den indeholder Quick Charge 3.0, så din mobil kan oplades op til fire gange hurtigere end via stikkontakten

I takt med at batterikapaciteten i smartphones stiger, stilles der også større krav om hurtigere og mere effektiv opladning. Den nye Vinsic Charger er udstyret med de to nyeste og vigtigste teknologier inden for hurtig opladning.

For det første er Vinsic Charger udstyret med den nyeste Quick Charge 3.0 fra firmaet Qualcomm, som gør det muligt for powerbanken at oplade din telefon fra 0-80 % på bare bare 35 minutter. Det smarte ved denne teknologi er, at den tilpasser den udgående strømstyrke nøjagtigt til strømbehovet i din telefon og andre mobile enheder og dermed gør opladningen så effektiv som muligt.

For det andet er Vinsic Charger forsynet med en usb-c port, som også medvirker til hurtigere opladning. usb-c arbejder 1,5 gange hurtigere end traditionelle USB-forbindelser og gør derfor strømoverførslen mere effektiv. En anden fordel ved usb-c porten er, at den er såkaldt bi-direktionel. Det betyder, at porten både kan anvendes til at oplade powerbanken, telefonen og andre mobile enheder udstyret med usb-c port. usb-c kablet er ens i begge ender, så det betyder ikke noget, hvilken ende du sætter i powerbanken, telefonen eller andre mobile enheder.

Oplader din bærbare PC

En fed ting ved denne powerbank er, at den også kan oplade laptops der bruger usb-c til strøm. Og det kan den nye MacBook Pro blandt andet bryste sig af at gøre.

Batterikapaciteten er på hele 20.000 mAh, som betyder, at den har rigeligt med strøm til at oplade din telefon op til syv gange, en iPad/tablet to til tre gange og en bærbar pc én gang.

Powerbanken er udstyret med hele tre porte, som kan bruges til oplade alle dine mobile enheder, alt efter hvilke standarder de understøtter:

  • én standard USB-port
  • én Quick Charger 3.0 port
  • én usb-c port

Specifikationer

Kapacitet: 20.000 mAh
Type: Li-polymer
Materiale: Aluminium
QC USB Output: DC 3.6-6.5V=3A/6.5-9V=2A/9-12=1.5A
USB-C input: DC 5V 2A
USB-C output: DC 5V 3A
Standard USB output: DC 5V 2.4A
Mål: 90*150*21 mm.
Antal genopladninger > 1000 gange
Vægt: 420 g
Farve: Aluminium/koksgrå

Visnic Charger sælges til en vejledende pris på 499 kr og kan købes her:
http://logopowerbank.dk/products/vinsic-charger

Læs også:

I dag kan du købe OnePlus 5T Star Wars Limited Edi... OnePlus 5T Star Wars Limited Edition-telefondesign er inspireret af planeten Crait fra Star Wars: The Last Jedi. Telefonens bagside er malet i Crait W...
Vores smartphone skal med på ferie Juli er højsæson for ferie, og for de fleste danskere er smartphonen en helt uundværlig del af rejsebagagen. Sammen med Rumænien og Bulgarien er Danma...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1603 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?