Ny smart smartphone fra Huawei

Den kinesiske smartphone-gigant har lige lanceret deres P Smart, der ikke alene har masser af spændende teknologiske funktioner, den har også en lav pris

Mate 10 og 10 Pro var klart de store lanceringer for Huawei sidste år. Men 2018 starter op med at blive P-året for Huawei. Den første mobil vi ser er deres P Smart, der som Mate-serien har en FullView-skærm, den nyeste version af deres EMUI 8.0 version af Android, samt et spændende kamera, og ja – ansigtsgenkendelse.

“Vi er utroligt glad for at introducere P Smart. En smartphone til under 2.000 kr. med dobbeltkamera, Android 8 og en 5,65-tommer skærm er ikke set før i denne prisklasse. Samtidig er der kræset for designet, så P Smart er let og lækker at have i hånden,” skriver Marie Dam Feldborg, Senior Marketing Manager i Huawei Danmark i en pressemeddelelse.

FullView-skærm

Huawei P Smart følger trop på de andre modeller i P-serien med et elegant og simpelt design med en metallisk look. P Smart er udstyret med en 5,65-tommer Full HD-skærm i størrelsesforholdet 18:9. Med et kurvet 2.5D skærmdesign er telefonen rar at holde i hånden. Den har yderligere en one-touch split-screen funktion, som gør det muligt at køre to apps på samme tid.

Spændende fotooplevelsen

P Smart er udstyret med et 13 MP og et 2 MP kamera på bagsiden. Sammen med bokeh-effekt (der slører baggrunden), portrætfunktion, Smart Face Beauty-funktion, gesture shot og andre tilføjelser leverer P Smart spændende fotografier.

Kameraet har højpræcisions-sensorer og en ny PDAF-teknologi, som gør kameraet i stand til at fokusere i realtid med højere fokus og med muligheden for at fange øjeblikke i høj fart. Derudover er telefonen udstyret med en Hisilicon ISP-processor, som forstærker farver og reducerer støj i billedet. For at forbedre fotos taget i mørke, er P Smart blevet udstyret med fem grupper af præcisionslinser, som giver klarere fotos ved lav belysning.

Front-kameraet er på 8 MP og er i stand til at genkende ansigter og ud fra det tilpasse farve og hudtone. Samtidig kan P Smart tage “gesture shots”, som er selfies, der udløses ved en bevægelse med hånden foran kameraet.

Og når du har taget en masse flotte billeder, kan P Smarts intelligente galleri sortere dine billeder i kategorier, så de er nemme at finde igen. P Smart kan genkende personer og motiver på billederne og samle dem sammen, så du ved ét klik kan få vist billeder af din kæreste eller venner for eksempel.

God brugeroplevelse med EMUI 8.0 og Kirin 659-processor

P Smart er udstyret med Android 8 (Oreo) og indeholder EMUI 8.0, som er Huaweis mest brugervenlige styresystem til dato. I kombination med Kirin-processoren kan P Smart analysere brugerens adfærd og finindstille CPU’en, så den passer til den måde, smartphonen bliver brugt på.

For at modvirke, at smartphonen skal blive langsommere over tid, kan EMUI 8.0 fragmentere og rense systemet, så P Smart kan blive ved med at virke problemfrit.

P Smart er udstyret med et 3000 mAh-batteri, som sammen med en intelligent strømbesparende-teknologi sikrer, at P Smart kan holde en hel dag.

Derudover er det muligt at tilslutte to aktive Bluetooth-enheder til P Smart. Det betyder, at du både kan have dit smartwatch tilsluttet samtidig med, at du kan høre musik via din Bluetooth-højttaler.

Ansigtsgenkendelse

P Smart er også udstyret med ansigtsgenkendelse-teknologi, som betyder, at når du har P Smart i hånden og kigger på den, så låser skærmen automatisk op. Derudover er teknologien udviklet med høj sikkerhed, så smartphonen kan genkende, om det er den rigtige person, som er foran kameraet, og ikke blot et billede af vedkommende.

P Smart kan købes i Danmark nu til en vejledende pris på 1.899 kr. Modellen fås i farverne sort, blå og guld.

Læs også:

Nye smartphones fra Samsung i glas og metal: Galax... I går præsenterede Samsung deres nye flagskibstelefoner Galaxy S6 og Galaxy S6 edge under World Mobile Congress. De er udformet i gode materialer og u...
Alvorlige sårbarheder i mere end 900 millioner And... På sikkerhedskonferencen Def Con 24 har Check Point netop annonceret at de har opdaget fire nye alvorlige sårbarheder, der påvirker mere end 900 milli...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1748 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?