Nye A3-printere til det lille kontor

Brother har netop lanceret en ny generation af A3-printere til små virksomheder og kontorer

Brother MFC-J5630DW

Brothers nye Business Smart printere

De tre nye printere fra Brother går under betegnelsen Business Smart, og har alle fået en række avancerede funktioner der relaterer sig til internettet, smartphones, tablets og forskellige cloud-tjenester.

De tre printere har mange træk tilfælles, men adskiller sig naturligvis på væsentlige punkter.

Alle tre bygger på samme inkjet-teknologi, der sikrer udskriftshastigheder på 22 sider i minuttet i sort/hvis og 20 sider i farver. Helt pr. automatik skrives der ud på begge sider af papiret.

De kan også alle tre kopiere, faxe og scanne, og så kan de alle bruge Brothers store XL-blækpatroner, der giver op til 1.200 siders udskrift i farver og 2.400 sider i sort/hvid. Det er desværre ikke oplyst ved hvor stor fladedækning dette er målt.

Naturligvis er de også forsynet med Wi-fi, usb- og ethernetforbindelser. De understøtter Apple AirPrint og Google Cloud Print, og så virker (ikke overraskende) Brothers iPrint&Scan-app sammen med dem. Via denne gratis app kan du udskrive og scanne direkte fra og til smartphones og tablets.

Endelig kan alle tre printere integreres tæt med cloud-tjenester som Microsoft OneDrive, DropBox, Evernote og Google Drev, så brugerne kan scanne direkte til skyen, eller de kan udskrive dokumenter der er gemt der.

Alt er ikke ens

Den mindste af de tre nye printere, Brother MFC-J5320DW er også den billigste. Den er udstyret med en 6,8 cm touch-display til betjening, har en fax på 14,4 kbps, en papirbakke til 250 ark, en automatisk dokumentføder til 35 ark og manual ilægning af A3-papir fra printerens bagside. Prisen kommer til at ligge på 1.299 kroner eksklusiv moms.

Et skridt op ad stien finder vi MFC-J5620DW der kan alt det samme som lillebror, men skærmen er nu på 9,3 cm, faxen har fået vitaminer og kører nu på 33,6 kbps, og på bagsiden er der en bakke der enten kan rumme 80 A4-ark eller fem A3 ark. Du kan naturligvis stadig føde papir enkeltvis. Denne model kommer til at koste omkring 1.399 kroner eksklusiv moms.

Endelig finder vi den største af de nye printere der dækker sig under navnet MFC-J5720DW. Denne printer udmærker sig ved at den har en ekstra papirskuffe, så den nu kan lagre op til 500 ark. Dens dokumentføder klarer nu også 50 ark, og den kan både scanne, faxe og kopiere dobbeltsidet dokumenter. Prismærkaten her kommer til at lyde på 1.679 kroner eksklusiv moms.

Del artiklen på