Nye gamingmaskiner fra Dell

CES-messen i Las Vegas er godt overstået, og her præsenterede Dell blandt andet deres nye Inspiron 15 gaming-maskine, som er til alle gamere, ikke kun til high-end segmentet

Den nye Dell Inspiron 15 Gaming-bærbare leverer en gedigen spiloplevelse med en 1080p high-performance skærm og grafik leveret af NVIDIA GTX 10-serien. Det er den første bærbare, der lanceres i denne serie, men gamerne kan forvente, at der løbende vil blive føjet flere modeller til. Gaming er nemlig et område, hvor Dell vil øge sit fokus og udvide sortimentet.

En løsning til ethvert behov

I 20 år har Alienware leveret specialiserede computere målrettet gamere, der ønsker den bedst mulige oplevelse. Det er high-performance maskiner og udstyr i topkvalitet. Men ikke alle har lyst til, eller behov for, de meget dyre Alineware-maskiner. Derfor henvender den nye Inspiron 15 Gaming-maskine sig til gamere på flere niveauer, og det er netop hensigten med denne serie.

Esport er et eksempel på en kultur, der har bevæget sig fra at være en nichehobby til et massivt globalt fænomen med en kæmpe fanbase, der kun spås at vokse i løbet af de næste par år. For at understøtte et øget fokus på gaming, har Dell indgået et partnerskab med ELEAGUE, der er en professionel liga for eSport og administreres af Turner og WME | IMG. ELEAGUE laver innovative eSports-turneringer, som når ud til et kæmpe publikum via tv og online streaming.

Om Inspiron 15 Gaming

  • Tilgængelig med 7th Gen Intel Quad Core processorer og NVIDIA’s Pascal grafik
  • Anti-glare ultra-high definition skærm
  • Waves MaxxAudio Pro leverer en lydoplevelse for musik og video ud over det sædvanlige

 Om Alienware

  • High-performance gaming-maskiner
  • Bygget til 4K og virtual reality
  • 7th Gen Intel Core processorer og den nyeste NVIDIA grafik

 Pris og tilgængelighed

Dell Inspiron 15 Gaming er tilgængelig her i januar 2017 og prisen starter på 9.990 DKK.

Læs også:

Avanceret talkrig Call of Duty: Advanced Warfare blev lanceret i går, og spekulationerne om hvorvidt Activisions flagskib vil sejle eller synke er i gang. Games Industr...
Gode pc-tilbud fra MEDION Vanen tro, så får du masser af spændende hardware i MEDIONs computere, når de sender deres ALDI-maskiner på markedet. Fra onsdag i denne uge kan du fi...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1716 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?