Nyt fra Bitdefender

Så er en af sikkerhedsgiganterne, Bitdefender, klar med nye produkter. Ikke mindst deres flagskib Total Security 2018, har fået en række nye spændende funktioner, blandt andet et forbedret forsvar over for ransomware-angreb

bitdefender total security 2018
bitdefender total security 2018

Bitdefender er virkelig erfarne spillere når det kommer til it-sikkerhed, og vanen tro er de nu, seks måneder inde i året, klar med version 2018 af deres sikkerhedsprodukter. Total Security 2018 har fået en større overhaling når det kommer til, hvad den beskytter mod, og udover forbedret beskyttelse mod ransomware, beskytter de nu også bedre dine personfølsomme oplysninger, og skulle være blevet endnu bedre til at beskytte mod de stadig mere avancerede trusler.

Bitdefender lover også, at de stadig ikke vil belaste din computer ret meget når du bruger produktet. Det løfte levede de op til med version 2017, så vi håber det passer med version 2018 også.

Med den nye generation af sikkerhedsløsninger introducerer Bitdefender en multi-lag-beskyttelse mod ransomware: Advanced Threat Defense holder øje med adfærdsmønstre for at opfange og blokere de nyeste trusler, mens Real Time Protection lover at stopper alle kendte trusler øjeblikkeligt. Safe Files er en supplerende funktion, der forebygger, at følsomme filer ændres uden samtykke.

Der er en stigende bekymring i befolkningerne for at miste personlige og følsomme oplysninger i denne tid med statssponsoreret spionage, tyveri af store mængder data og den hastige vækst i antallet af hackere. I produktlinjen for 2018 er beskyttelsen af personfølsomme oplysninger forbedret med nye funktioner som Webcam Protection, der forhindrer webcam-spionage og andre aktiviteter forbundet med afpresning. Det er en funktion vi virkelig ser frem til at, og vi håber den også virker på Mac-platformen.

Bitdefender fortæller at den nye Firewall gør det let for selv mindre kyndige it-brugere at få det fulde udbytte af essentielle sikkerhedsfunktioner. Account Privacy til iOS og Android holder øje med, om nogen af dine mails er blevet lækket og dermed muligvis kan bruges i efterfølgende forsøg på angreb eller afpresning.

Bitdefender introducerer yderligere sikkerhedsfunktioner som Password Manager og Secure Browsing samt en lang række andre funktioner, der findes i pakkerne Antivirus Plus, Internet Security og Total Security.

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?