Oculus Rift udkommer i starten af 2016

Kickstarter virtual reality-brillerne udkommer omkring samme tid som Sonys VR-briller

oculus rift Oculus Rift Development Version

Oculus Rift blev til virkelighed gennem en indsamlingskampagne på Kickstarter. Nu fortæller Oculus drypvis om deres virtual reality-briller på deres blog, hvor det også fremgår, at Rift udkommer i første kvartal 2016.

Rift udkommer omkring samme tid som Sonys Project Morpheus, første halvår af 2016, mens Steam og HTCs VR-briller, Vive, udkommer i slutningen af dette år. Konkurrencen for Kickstarter-projektets udgivelse på spilmarkedet bliver dermed intens, hvor Rift ser ud til at være underdog, eftersom Oculus er oppe imod store marketingsbudgetter.

Oculus fortæller på deres blog, at Rift er blevet til gennem konstant dialog med gamere, og firmaet ser selv virtual reality som det næste evolutionære skridt inden for spil og film. I de kommende uger vil firmaet afsløre specs og andre detaljer omkring Rfit på deres blog, mens det hintes, at VR-brillerne vil være tilgængelige på spilmessen, E3, i juni.

Læs også:

Eventyret du ikke vil have skal ende Ori and the Blind Forest er det første spil nogensinde, der har fået mig til at hulke som fars pige, der ikke fik en pony på sin 16 års fødselsdag. Ik...
Driveclub kommer ud af garagen Evolution Studios er begyndt at få styr på deres servere. Gamere verden over har efterhånden ventet med tålmodighed på at kunne spille online i Drivec...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?