Pas på domæne-scams

Ejer du domæner, privat eller som firma, så pas på. Kinesiske domæne scammere forsøger at få dig til at betale dyrt for domænenavne du ikke har brug for

scam

Der findes rigtig mange forskellige scams på nettet, og nogle er mere snedige end andre.

En ny, eller skulle vi sige gammel, scam er dukket op igen, nemlig hvor scammere forsøger at få dig til at betale dyrt for at registrere domænenavne du ikke har brug for.

Scammet er i virkeligheden ret simpelt. Du modtager en mail fra nogen der påstår at de er en kinesisk domæne-registreringsvirksomhed, og at de har fået en henvendelse på at registrere dit domænenavn på top level domæner fra Kina eller tilsvarende. Og hvis du ikke reagerer med det samme, så bliver de nødt til at lade virksomheden få domænet.

Hvis du reagerer på mailen, så modtager du hurtigt en mail fra dem, med priser (meget dyre priser), så du kan sikre at du får top-level domænet.

Det er naturligvis en scam, og det eneste du risikerer er at blive franarret tusindvis af kroner.

Hvis du virkelig gerne vil have det domænenavn, så kan du blot gå til en dansk IPS’er og registrere domænet der. Men med mindre du er en multinational virksomhed med kunder i asien, så er det næppe aktuelt for dig.

Vores råd – lad være med at reagere på den mail. Du risikerer bare at de mailer og ringer tilbage til dig, og derved spilder din tid.

Vi har fået mailen du kan ser her i artiklen fra firmaet Blackbelt-Communications, der absolut ikke har noget at gøre i Asien. Men den viser, hvad det er du skal passe på.

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?