PlayStation 4-eksklusiv titel kommer i modvind før udgivelse

Efter udgivelsen af en YouTube-video, der viser, at The Order: 1886 kan gennemføres på mindre end seks timer, har udviklerne været under beskydning

The Order

I sidste uge sendte Sony anmelderkopier af deres PS4-stortitel, The Order: 1886, ud til spilpressen. YouTuberen, PlayMeThrough, har spillet The Order, gennemført spillet på 5½ timer og langt en kontroversiel video ud på YouTube.

Den kontroversielle video dokumenterer nemlig, hvordan PlayMeThrough skynder sig igennem The Order, og det tager ham mindre end seks timer at gennemføre, hvilket er til trods for, at man ikke kan springe filmsekvenserne over. Han dør næsten ikke, men han udforsker heller ikke spillets afkroge og detaljer – YouTuberen brager blot gennem spillet. Videoen har ført til stormløb mod udviklerne af The Order, Ready at Dawn, da spiljournalister verden over ønsker at få et kommentar til den ellers veldokumenterede påstand om, at et spil til omkring kr. 500 virkelig kan gennemføres på så kort tid. Det bør bemærkes, at The Order ikke har en multiplayerfunktion, der kan forlænge spillets levetid.

Ready at Dawn har indtil i går nægtet at kommentere på påstanden, men DualShockers har under en event i Milano fået en udtalelse fra firmaets CTO, Andrea Pessino, der indrømmer, at det er muligt at gennemføre på 5½ timer, hvis man skynder sig gennem spillet og skipper al udforskning. Pessino udtaler samtidig, at Ready at Dawns egne målinger viser, at The Order tager mellem otte til ti timer at gennemføre i normalt tempo og sværhedsgrad og 12+ timer på svær.

Da Tech-Test forsøger at linke til PlayMeTroughs video, får vi en besked om, at YouTube har fjernet den – blandt andet på grund af chikanerende og usandt indhold.

Tech-Test vender tilbage med en anmeldelse af The Order: 1886, der udkommer den 20. februar til PlayStation 4.

Læs også:

Nintendos profit skyldes en ekstern faktor Nintendo har offentliggjort deres regnskab for 2014, der viser, at den japanske spilgigant har tjent penge i de sidste ni måneder af 2014. MCV har fåe...
Spændende ny skærm og mus fra Asus Det handler om de tre nye skærmen, MG24UQ, MG28UQ og MG248Q samt musen ROG Spatha. MG248Q er en 24 tommer Fuld HD opløst skærm med ultra hurtig 1ms...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?