Prisvenlig 4G-mobil fyldt med smarte funktioner

Det er LGs nye F60 med Quad-Core ydeevne, der skal sikre en god brugeroplevelse og en lav pris

LG udvider sit sortiment af 4G-mobiler, når de lancere den nye LG F60. Det er en kraftig Quad-Core processor, der gør det muligt at bruge alle populære apps og streaming-tjenester hurtigt og uden lag. F60 kommer med LG’s roste brugerfunktioner, der har haft stor succes i blandt andet flagskibsmodellen, LG G3. Dette kombineres med et stilrent design.

Den indbyggede Quad-Core processor er på 1,2 GHz, og smartphonen kører og Android 4.4 KitKat. F60 har et slankt, elegant og kompakt design, en skarp 4,5-tommer IPS skærm og et kraftfuldt batteri.

Nogle af funktionerne i LG F60 er:

  • Gesture Shot, som giver brugerne mulighed for at tage selfies ved at starte en tre sekunders timer i frontkameraet. Man skal blot åbne og knytte hånden foran kameraet.
  • Front Camera Light, der anvender skærmen som en virtuel blitz, når du bruger frontkameraet. Skærmen oplyser dit ansigt for bedre selfies under dårlige lysforhold.
  • Touch & Shoot, hvor man bruger hele skærmen som en udløser. Fang de særlige øjeblikke hurtigt og nemt ved at trykke på skærmen på det objekt, du vil fotografere. Så fokuserer kameraet og tager billedet i et enkelt trin.
  • Knock Code, der er en skærmlås, som både åbner og låser telefonen gennem en serie af tryk på skærmen, som brugeren selv vælger.
  • KnockOn, der åbner skærmen med et dobbelt tryk, kan også anvendes.

LG F60 kommer på det danske marked i slutning af oktober til en forventet pris på 1.399 kroner.

Læs også:

Lavprismobil fra Huawei Det er ikke så længe siden Huawei sendte deres P8 på gaden, og den har dårlig nok ramt de danske butikker før Huawei sender en lavprisversion af den p...
Sådan beskytter du din nye smartphone eller tablet... Danskerne er tossede med smartphones og tablets, og TDC Group har ifølge F-Secure, oplevet en stigning i salget på omkring 25% før jul. Det er fedt no...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1786 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.