RunIQ, første wearable fra New Balance

Nyt smartwatch baseret på et samarbejde med Intel, Google og Strava såvel som en alliance med Jabra omkring lanceringen af sportsheadsettet PaceIQ, har netop set dagens lys

New Balance har lige lanceret i RunIQ ved CES (Consumer Electroics Show) i Las Vegas. Det er deres første smarte wearable i den Digitale Sports Division og er et smartwatch, der er skabt til løb og udviklet i samarbejde med førende digitale hardware- og softwarevirksomheder herunder Intel, Google og Strava.

Samtidig med lanceringen af RunIQ lancerer New Balance også det trådløse Bluetooth sportsheadset PaceIQ med lyd udviklet af Jabra, der leverer kvalitetslyd til sportsentusiaster.  RunIQ er den perfekte kombination af de bedste funktionaliteter indenfor løb leveret som stilfuldt tilbehør, du kan have på dagen lang.

RunIQ er specielt udviklet af løbere til løbere og hjælper atleter med at holde fokus på deres præstation. Det er udviklet med Intel Inside og indeholder en indbygget GPS, pulsmåler, omgangsknap, interval kapacitet og batterilevetiden, der kan stå maratondistancen og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit løb.

Via samarbejdet med Strava, gør RunIQ det muligt for løbere problemfrit at uploade og dele deres træning med deres globale fællesskab af atleter. En indbygget GPS gør det muligt at registrere retning samt måle fart og distance, mens pulsmåleren måler i realtid. Med en batterilevetid på op til 24 timer ved almindelig brug eller op til 5 timer med GPS og pulsmåler i brug kan løbere måle deres maratonløb. Løbere kan synkronisere, gemme og lytte til Google Play musik fra en Android telefon, og er de på Wifi eller benytter Bluetooth, kan de få smartphone-notifikationer undervejs. RunIQ er også vandtæt op til 5 ATM.

Som et supplement til RunIQ har New Balance skabt en unik digital oplevelse i form af New Balance Global Run Club. Det digitale og fysiske fællesskab af løbere er drevet af Strava, det sociale netværk for atleter, og bruger platformen til at bringe New Balance løbere sammen både online såvel som offline. NB Run Club-løbere bruger Strava til at forbinde sig med hinanden, registrere træning, dele deres yndlingsruter og fejre præstationer. NB Run Club-atleter deltager også i gruppe- såvel som individuelle virtuelle træningsprogrammer til løbearrangementer såvel som virtuelle løb mellem individer og klubber. Endelig er der fysiske NB Run Club-aktiviteter, som finder sted i New Balance butikkerne og inkluderer lokale løb, træningsgrupper, alternativ træning og hold.

PaceIQ, der er fuldt integreret med RunIQ, er et trådløst letvægts sportsheadset, som har en sikker pasform og mulighed for hurtig opladning. Headsettet gør det muligt at løbe uden ledninger og har en særlig sportsknap, som giver adgang til opdateringer i realtid om dine RunIQ præstationer, hvilket hjælper dig til at forbedre din træningseffektivitet. PaceIQ giver dig også mulighed for nemt at betjene både musik og opkald. Når headsettet anvendes sammen med New Balance RunIQ, er PaceIQ en nem træningspartner at anvende.

Uret kan forudbestilles på newbalance.com fra den 4. januar og vil være tilgængeligt hos forhandlere fra 1. februar, dog vil produkterne i første omgang ikke være tilgængelige i Danmark eller resten af Norden.

Den vejledende pris ligger på USD 299,99. RunIQ vil være tilgængeligt ved lanceringen i sort og gråt, tilbehør i form af urremme og opladere er ligeledes tilgængelige. PaceIQ vil være tilgængeligt hos forhandlere udenfor Danmark og Norden fra den 1. februar til en vejledende pris på USD 109,99 inklusive tre sæt EarGels, 1 FitClip og et usb-kabel.

Læs også:

Sony sender fire nye Bluetooth-hovedtelefoner på m... De fire nye headsets, der alle er NFC-klare, består af MDR-1ABT, MDR-ZX770BN, MDR-ZX330BT og MDR-AS600BT. MDR-1ABT er et sæt hovedtelefonerne, der ...
Mikrofonproducent lancerer nu HiFi-headsets Er der nogen der burde vide, hvordan lyden i et studie lyder så er det Blue Microphones. De har gennem de seneste 20 år produceret studiemikrofoner, o...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?