Så er Acer klar med ny gaming laptops

Den nye spillemaskine er udstyret med de nyeste Intel Core i+ processorer

Det er Nitro 5 gamingserien der har fået tilført en ny gaming laptop. Maskinen kommer med 8. generation af Intel Core i7 og i7+. Den nyeste 15” Nitro 5 lover samtidig forbedret hastighed og højere effektivitet for at sikre gameren den bedste oplevelse når han spiller.

Maskinen har også den nye Intel Optane-hukommelse der giver bedre reaktion og load-tider.

Grafikken leveres af Nvidia GeForce GTX 1050 Ti, og det skulle give en mere levende grafik og hurtigere rendering, bedre tekstur og dynamisk lys.

Den er udstyret med op til 512GB NVMe PCIe SSD-lager så der er både masser af plads og hastighed på opstarten.

Hukommelsen er på 32GB DDR4-hukommelse, hvilket betyder at der er en 20% mindre strømforbrug end ved DDR3, og så er der indbygget en CoolBoost-teknologi der justerer blæseren til den optimale ydelse.

Skærmen på den nye gaming-laptop er, som før nævnt, på 15” eller rettere 15,6” og i fuld HD og skærmen er af typen IPS, hvilket er med til at give den et ekstra klart skærmbillede.

Acer har lagt Dolby Audio Premium ned i maskinen, og deres egen Acer TrueHsarmony-technology, for at give spillerne så god og levende en lyd som muligt. Om det virkelig giver en ekstra god lydoplevelse må vi så vente med at se til den kommer til test her på redaktionen.

Nitro 5er udstyret med Intel Wireless-AC 9560 2×2 802.11ac trådløst netkort, og det skulle meget gerne give en gigabit-ydelse, som igen er en fordel for gameren.

Masser af porte, blandt andet usb-cx, hdmi 2.0 og gigabit ethernet.

Den nye Nitro 5 er ikke på markedet endnu, men Acer oplyser at den kommer til USA og Europa i maj. Prisen bliver på 799 Euro, hvilket umiddelbart giver en pris på lige over 6.000 kroner. Men personligt tvivler jeg på at prisen bliver holdt på det niveau her i landet. Jeg tror nærmere at den rammer en pris på 8-9.000 kroner. Men nu må vi se når den først kommer til landet.

Læs også:

De tre bedste casino apps i 2017 Af Mikkel Thorgaard, gæsteforfatter Hver eneste dag spiller tusindvis af danskere for små og store beløb på de mange danske online casinoer. Det er...
Nye IdeaPads fra Lenovo En less is more-filosofi er hvad Lenovo omfavner med sin helt nye serie af IdeaPads – seks forskellige bærbare computere, der leverer den ydeevne, for...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1716 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?