Så kom der en højttaler og switch til Apple HomeKit – Triby

Triby kommer fra Invoxia, og udover at være en højttaler og integreret switch til Apple HomeKit, så er den også portabel – spændende produkt

Triby er et spændende produkt, for den er en smart højttaler der giver endnu bedre kontrol over et miljø med Apple HomeKit.

Invoxia lover, at selvom højttaleren er portabel, så kommer den stadig med akustik i høj kvalitet, og den har indbygget en radiomodtager, hvor du kan forudindstille op til fem radiostationer du kan nå direkte fra knapper på forsiden.

Den nye Triby lader dig styre dine home scenarier via Apple HomeKit økosystemet, og så er Triby IFTTT-kompatibel (et af de sjoveste navne på en standard for resten… IFTTT = If This Then That, just saying).

Der er masser af faste indstillinger du kan vælge direkte fra forsiden, der er integreret stemme samt temperatur- og fugtighedssesorer, og via dem kan Triby f.eks. lave scenarier som tænder eller slukker lyset, justerer varmen eller lukker for gardinerne når det ønskes.

Herudover har Invoxia også forsynet Triby med batterier så den ikke skal sluttes til strøm, og den har adgang til internetradioer, Spotify (hvis du har Spotify Connect) og Airplay, så der er masser af muligheder for at høre til musik.

Tekniske data:

  • Batteri: 2 til 10 dage afhængig af brug
  • Forbindelser: Bluetooth og WiFi
  • Skærm: E-ink
  • Sensorer: Temperatur og luftfugtighed
  • Lyd: Stereo og passiv radiator. Ydelse 85 db, frekvens 120 – 20.000 Hz
  • Kompatibel med: iOS

Prisen ligger på 199 Euro, og kan købes online på bla. Invoxia.com.

Læs også:

Ny app: Let at lære at kode til iOS I en pressemeddelelse lover Apple, at Swift Playgrounds ’gør kodning mere levende med en interaktiv grænseflade, der gør det muligt for elever og nybe...
Næste version af Android er kraftigt inspireret af... Den nye version af Android blev for nyligt vist på en Android udviklerkonference, og en af de store nyheder måden du navigerer på. Den nye måde at nav...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1911 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?